Et potent dansk bluesalbum har set dagens lys. Bassist Rune Robert Friis runder snart 20 år som bluesmusiker, så det er vel på tide, at han udsender sit debutalbum. Og han har fået en række erfarne musikere til at medvirke.
Veteranen Nils-Ole Poulin og i et par tilfælde Sarah Jana Westphal gør et godt vokalarbejde uden at lyde alt for danske. De er produceret ’tørre’ – altså næsten uden brug af effekter og bliver derved mere intime. Guitaristerne Uffe Steen og Perry Steenbäck er mest kendt i anden musikalsk sammenhæng, men er så dygtige guitarister, at the blues ikke volder dem besvær.
Øvrige medvirkende guitarister: Jesper Heinz, Chris Grey og Friis selv. Rasmus Løhde og Rasmus Stenholm leverer piano og orgel – ja, en synthesizer har listet sig ind, og så lyder det, som om Kristian Hoff også har tilføjet lidt elektronisk percussion til sine trommer. Et lille hold blæsere, som ligger diskret i lydbilledet.
Hvis du bedst kan lide en bas, der laver en solid bund ved hjælp af rudimentære grund- og ledetoner, så er Friis ikke din bassist. Han benytter sig nemlig af mange kreative dobbelttoner og synkoper, som giver en lidt urolig rytme og nogle kollisioner med de andre instrumenter.
Friis har komponeret de syv originale numre, hvoraf de fleste er medium-tempo mol-rundgange. Uden at bruge de karakteristiske boogie- og jumprytmer bliver musikken mere lytte- end dansevenlig. Også teksterne bevæger sig lidt væk fra bluesskabelonerne og fungerer fint uden at være bemærkelsesværdige.
Bruce Springsteens hårdtrockende hit Dancing In The Dark er her omarrangeret til en stille vuggevise. Det er dristigt og delvist vellykket. Også Kanye West-sangen Say You Will glider fint ind i repertoiret. Der er nogle løse og abrupte slutninger på flere af sangene, men ellers virker hele albummet homogent og godt sammensat. Det fortjener at blive afspillet på mange radiostationer, da musikken som antydet appellerer til flere end inkarnerede blueslyttere.
