Duoen med Mia Guldhammer og Morten Alfred Høirup har begået deres første album sammen med 12 numre med ca. 45 minutters fornøjelige tekster og velspillede melodier.
Skæmteviser består ofte af platheder og kedelige gentagelser, men på duoens nye udgivelse med adskillige af slagsen er der humor, ironi, drillerier og en dejlig leg med teksterne. Og så formår de to at give teksterne nyt liv med deres dejlige melodier, uanset om det er i traditionelle eller nye fortolkninger. Historierne, der ligger til grund for sangene, er ikke kun underholdende og ofte morsomme, men giver også stof til eftertanke, selv om de kan være flere hundrede år gamle – og måske endda hentet i udlandet. Det er fint, at Mia Guldhammer og Morten Alfred Høirup på denne fornøjelige måde er med til at videreføre melodier og tekster.
Morten Alfred Høirup. Pressefoto
Lyrikken handler ofte om tummel, erotik og udskejelser. Visernes indhold kunne i sin tid virke stødende, med mange muntre ballader, men historierne var også en del af mange menneskers hverdag, selv om det ikke var noget, man talte højt om. Et par meget slående eksempler er Hyttevisen, hvor datidens sexisme og benægtelser kommer helt op til overfladen, og en lille musikalsk genialitet er det, når Charlotte Andersen tilføjer duoens melodi salmen Lysets engel går med glans.
Der er mange muntre og dejlige toner i albummets åbningsnummer Brudegaverne/Lybekkeren, og der er både hiv og sving i Polka Umulius, hvor Mia Guldhammer er på hjemmebane med en sang i middelaldergenrer, Her får duoen hjælp af sangerinden Louise Nipper, violinisten Clara Tesch og Mads Kjøller-Henningsen, som medvirker på et par numre med henholdsvis fløjte, slagtøj og hurdy-gurdy.
På det lidt jazzede, bluesnummer Sig mig hvor mange har elsket dig, er det den finske violinist Arto Järvelä, der hjælper til, mens en anden ferm violinist, Kristian Bugge, svinger buen på bedste vis på tre numre, bl.a. kærlighedsvisen En sang jeg vil fremføre, som bliver kombineret med dansemelodien Bette mand i knibe.
Mia Guldhammer og Morten Alfred Høirup er i hopla i børnesangen Harehop, hvor de har leget lidt med både melodi og tekst og kombineret den med den finske Hyppää Pois (springe ud), og som de så har udgivet i deres helt egen muntre version. Den ulykkelige kærlighed tages under kærlig behandling af Morten Alfred Høirup med en smuk melodi – trods den triste titel Sorgen.
Mia Guldhammers præsenterer med sin dejlige stemme mange af numrene og spiller samtidig på det indiske instrument shruti box, der nærmest kan sammenlignes med et mobilt harmonium – eller en sammenklappelig harmonika! Morten Alfred Høirup sørger for at traktere guitaren på elegant vis, og ligeledes sørger han også for den vokale del på flere numre.
Det er en fornøjelse at lytte til cd’en med de både morsomme og skønne tekster, som måske førhen har forarget, men som man nu kan smile af. Og rart at tekster og melodier stadig bliver gemt og overleveret til nutiden i nye musikalske lspændende indpakninger.
