Den belgiske harmonikaduo Naragonia har gjort det igen! Hvad har de gjort? Jo, Pascale Rubens og Toon Van Mierlo, der begge grundlæggende spiller diatoniske harmonikaer, har ligesom på deres forrige CD inviteret et hav af gæster med på deres nye plade.
Denne gang var der ikke færre end 13 gæster på scenen ved en koncert i den fine gamle koncertsal Schouwburg Leuven i Brabant 16. december 2023, der nu udsendes som album i anledning af Naragonias 20 års fødselsdag.
Live-albummet indeholder 13 spor, der måske bedst kan karakteriseres som symfonisk folkemusik. Bortset fra et par sangnumre, som bl.a. Pascale Rubens tager sig af, er alle numrene instrumentale og spænder fra stille sager som ”Lilac/ Dave the Watchman” til hurtige skæringer som ”Naya/Castor”- https://www.youtube.com/watch?v=PKiprmZJ43M
På det førstnævnte nummer genkender man Maarten Decombels smukke og sikre guitar. Han er kendt som solist og som del af flere andre grupper, bl.a. trioen Snaarmaarwaar. https://www.bing.com/videos/riverview/relatedvideo?q=maarten+decombel+youtube&mid=B282BB6EB1F2C14561C6B282BB6EB1F2C14561C6&FORM=VIRE
Blandt andre kendte gæster er et bredt udsnit af gode musikere og sangere fra den belgiske folk-scene tilsat et skvæt af den engelske harmonikavirtuos Andy Cutting. Hvad de belgiske folkemusikere generelt angår, er de tydeligvis eminente til at blande sig på kryds og tværs som gæster hos hinanden eller i forskellige konstellationer i grupper som Spilar, Snaarmaarwaar, Trio Dhoore og Siger.
Mine personlige favoritter på albummet er, ud over de nævnte, nr. 3, ”Mira” og nr. 8, ”Tourbillonne”. Sangnummeret, ”We map the stars”, nr. 12, må jeg til gengæld sætte på hadelisten. Stemmerne skurrer fælt mod hinanden og understreger, at det instrumentale har været pladens fokus og styrke.
Min kollega, Michael Sommer, skrev i sin rootszone-anmeldelse af den forrige CD, “The Guesthouse Sessions” (2021), at musikken hos Naragonia, med de mange gæster, var en slags bredt klingende kontemporær euro-folk med elementer af renæssance, balkan, klezmer og fransk chanson-musik.
På det aktuelle fødselsdagsalbum er tonen nok igen blevet lidt mere belgisk, men stadig flot, symfonisk og virtuos. På ”The Guesthouse Sessions” var musikken, midt under coronaen, stykket sammen af digitale og dermed sundhedsforsvarlige samspil. Denne gang, på fødselsdagscd’en, mærker man det ekstra liv, som det fysiske nærvær på scenen tilføjer albummet.
Indimellem kan jeg savne den enkelhed, man finder på de gode gamle plader med Naragonia, hvor man kun hørte duoen, Rubens og Van Mierlo. Men flot og medrivende er det, og det vidner om, at den belgiske folkemusikscene syder af liv, talent og samarbejde.
Instrumenterne på Naragonias nye album spænder vidt og snor sig ud og ind mellem hinanden. Her finder man – ud over den oprindelige duos harmonikaer, violin og sopransax – drejelire, mandola, guitar, percussion, bas, klaver og trompet: https://www.bing.com/videos/riverview/relatedvideo?&q=Naragonia&&mid=DF8BAA5E4BC93F8D0F80DF8BAA5E4BC93F8D0F80&&FORM=VRDGAR
En imponerende samling og demonstration af belgisk samarbejde på folkemusikområdet.
Fotos: Ward Ghoore
