Ved den indledningsvise aflytning af nærværende, nyudgivne album med cellisten og sangeren Lea Havelund er den første tanke, at denne musik da hører til i den klassiske verden. Da hun har en fyldig uddannelsesmæssig baggrund i netop denne verden, er tanken nærliggende. Fremme ved næste musikstykke skifter alt derimod farve. Nu er vi ovre i en smagfuld, jazzet palet, stærkt accentueret af pladens duomakker, jazzpianisten Mads Søndergaard, som herfra bidrager pladen igennem, også med harmonika på et enkelt stykke. Derudover præsenteres vi for Lea Havelund som vokalist med egne tekster.
Herfra er albummets facetterede musikalske profil lagt frem. Vi møder tango, lyriske ballader, folkemusikalske klange med svensk accent, viser og frie kompositioner på tværs af genrer. Celloen stryges som hovedregel på vanlig vis, men veksler også mellem strøget og pizzikeret. I sidstnævnte tilfælde nærmest fremstående som en bas. Det er umiddelbart overflødigt at nævne, at Lea Havelund med overskud mestrer sit instrument.
I den vokale del er teksterne skrevet på såvel dansk, svensk som engelsk. Det kan undre, og anmelderen vover sig ikke ud i forsøg på en nærmere forklaring. Til dels har det måske også mindre betydning, al den stund Lea Havelunds diktion i fremførelsen af sangene ofte gør det svært at høre ordene, specielt når hun bevæger sig op i sopranregistret. Det kan også undre, men det virker, som om sangteknikken er prioriteret fremfor ordene. Stemmen bliver primært et tredje instrument i arrangementerne, ganske naturligt mest markant når vokalen er en art ordløs scat-song.
Overordnet set skal debatten om definitionen på folkemusik forblive stum her, og Lea Havelunds musik skal vurderes på, hvad den er. Hun har skabt en række fine og yderst interessante tværgenrekompositioner, som fremføres både stemningsfyldt og ekspressivt, særdeles vel hjulpet på vej af Mads Søndergaards medvirken.
Sådan er det. Fin musik kan opstå, når genrebåndene sprænges, og så må forskellige lyttende for den sags skyld betegne musikken, som de vil. Eller undlade det og bare lytte.