Vellykket og vedkommende – dét er Laursens nye album, der udkom i begyndelsen af maj. Andreas Laursen er i front for bandet med sin hæse, intense vokal, glimrende guitar og mundharpe, ligesom han stort set står for sangene – og de er vældig gode alle sammen. Jeg havde faktisk 40 fede minutter i selskab med Laursen, også mere end én gang.
”Brændenælden” kalder bandet sit andet album. Primært om de mere eller mindre skæve eksistenser, som måske ikke lige kom med på den hurtige vogn til det, de fleste kalder succes, men blev hængende som dem, der ikke rigtig lever op til normer og forventninger og næsten pr. definition er tabere i velfærdssamfundet. Ifølge Laursen ses de som brændenælder – ukrudt, der egentlig lige så godt kan luges ud, men ”selv en brændenælde brænder vel for noget”. Man kan mene, at nogle af teksterne er sat lidt på spidsen – måske, men nok egentlig ikke. Andreas Laursens skarpe historier og portrætter har absolut bund i sandheden, det ved nok enhver, som bemærker andet end lige sine egne vante, sociale cirkler. Andreas Laursen ser dem klart og gør dem til friske, fængende, melodiøse sange, alle 10.
I presseteksterne, der som regel ankommer med en ny CD, står der tit, at bandet spiller folk-pop. Ofte erfarer jeg, at det er (meget) mere pop end folk – men denne gang er det heldigvis omvendt. Andreas Laursen ér folkesanger, en observatør og fortolker af det, han ser, en hæs trubadur med en masse på hjerte. Han leverer fine sange, der er nemme at synge med på, og de vil helt sikkert vække genklang og begejstring hos et livepublikum.
Én af dem har et refræn, der er kendt af mange over en vis alder, for Laursen har i sangen ”Kapitalismen” indarbejdet det gamle refræn fra folkesangeren Per Dichs ”Sådan er kapitalismen” (utak er de armes løn, det er de riges paradis, men jeg syns fandeme, det er synd”. Sangen er fra 1966, og den er faktisk ikke passé i vores danske velfærdssamfund, selv om det rigtig langt hen ad vejen ser sådan ud.
Andreas Laursen suppleres fint og flot på alle instrumenter – af Martin Caspersen på guitar/mandolin/vokal, Markus Nederby på banjo/ guitar/vokal, Rune Petersen på bas, Jonas Laursen på trommer, percussion. Og Torben Laursen står for på produktion, mix og master, og det er blevet en super sound. Desuden medvirker flere andre musikere hist og pist, bl.a. pryder Louise Vangsgaard et par numre med sin violin, Esben Langkniv Laursen med dobro og Johannes Aaen Jensen med orgel på tre numre.
Hvis ikke I lytter, ja, så syns jeg fandeme, det er synd.
