Indledningen til de ni spor på Jan Olsens nye album, titelnummeret, ”Spirit Chant”, slynger, med sangeren og sangskriverens egne ord, ”jublende rå voodoo-rock” ind i øregangene. ”Voodoo-rock” er en meget præcis beskrivelse. I hvert fald er der masser af virkningsfuld percussion og en god, kraftig, ru stemme, der godt kunne lyde, som om den var i gang med et besværgende ritual, hvor nåle stikkes i dukker. Vistnok!
Eller også er manden bare vred, ked af det og såret. ”Da jeg var barn, talte jeg med ånderne. Nu, da jeg er en mand, svarer de ikke”. Sådan starter ordene, så en følelse af modløshed bærer nummeret – også tekstmæssigt. Min væsentligste anke mod pladen er, at det – med ørerne alene – er meget svært at forstå ordene, der vel også nærmest fungerer som et stemningsmalende instrument blandt andre i en håndfuld dejligt velspillende musikere.
Det her med at efterlyse ord og tekster vidner vel også om, at jeg og rootszone.dk ubetinget har rod i folkemusikken. Pete Seegers tro på, at meningsfulde ord kunne ændre verden, ligger i baghovedet på mig. Jan Olsens opskrift er imidlertid anderledes. Det her er ikke ret meget folkemusik, men rå rock med rødder og en stor spændvidde og stærk gennemslagskraft.
Fynske Jan Olsen udsendte i august 2020 sit første album i eget navn. ”Secret Love” var titleen og pladen nød den store anerkendelse at blive Ugens Album på DR/P5. Anmeldere har peget på, at her var inspiration fra og bidder af Tom Waits, Leonard Cohen og Nick Cave. Store ord måske, men sandt er det i hvert fald, at Olsen er pokkers god til det, han gør.
Stilen og kvaliteten fra ”Secret Love” holdes på ”Spirit Chant”. Man kan ikke lade være med at vrikke med hofterne og leve sig ind i de tunge rytmer, der helt sikkert vil kunne gøre sig internationalt og fungere på et svedigt dansegulv. Det har været svært at være musiker under den epidemiske dyne, der lagde sig tungt over verden i de seneste par år. Kalenderen viste den ene aflyste koncert efter den anden. Nu har Olsen & co. endelig mulighed for at vise, hvad de kan på de skrå brædder efter lanceringen af ”Spirit Chant” d. 10. juni.
Det smukkeste nummer synes jeg er ”Here Now and Forever”, der med en køn og iørefaldende melodi maler et rockende billede af to elskende. ”Tonight We’re Heroes” har ligeledes en stærk melodi og fremkalder billedet af et trist eneværelse på et kedeligt hotel. Overfor tristheden lever – i fantasien – drømmen om vennernes lag, hvor man føler, at alt kan klares, når man er sammen over en skumfyldt øl – og forresten, ”Let´s Have One More”. Det sjette nummer, ”Till Tomorrow´s Here” er fint og måske lidt selvbiografisk. Andre melodier forekommer mere monotone. Det gælder fx ”Mr. Lee is back in Town”, der tegner billedet af en let oligarkisk pralerøv, hvis nærværelse fylder folk med skræk, men han kan det der med kvinder og musik.
Det musikalske hold er Peter Sund (guitar), Palle Hjorth (keyboards), Morten Jørgensen (bas), Trine Lunau (vokal og percussion) og Peter Dombernowsky (trommer), tilsammen The Bottletower Band. Jan Olsen har sammen med Peter Sund og Susanne Ove skrevet alle melodier og tekster selv.
Udgivet af: Gateway Music
