Et meget veloplagt Bragr har udsendt et nærmest melodiøst mekka med Perry Stenbäck som ”indpisker”. Det får man at høre allerede på skivens første nummer, der bærer den uskyldig titel ”Eklunda no 3” (der skulle også findes både en no 1 og 2), men denne melodi er skrevet af Viksta-Lasse, som boede på gården Eklunda. Men det er ikke sikkert, at komponisten kan genkende Bragrs udgave, der nærmest er ”headbanger-folk” – og meget iørefaldende.
Guitaristen og nyckelharpespilleren Perry Stenbäck har skrevet to numre, der først er en nydelig og rolig melodi, selv om titlen er energisk ”Springschottis”! Den anden, ”Ragnarök”, er inspireret af Netflix-serien Vikings Valhalla, hvor den svensk/danske musiker har spillet med på seriens tema. ”Ragnarök” er et eksplosivt lydunivers, et lyd-eldorado med power og stor energi og igen et nummer, som lever op til albummets navn, selvom Gnisten henviser til et spillested i Ry, hvor albummet er optaget.
Der er flere stille numre som eksempelvis ”Længsel”, som er skrevet af bandets pianist Kristian Bisgaard, der næsten har en lidt klassik tilgang. ”Julottan” er en traditionel svensk julemelodi, som meget ofte spilles, når svenske violinister mødes.
Det er måske forkert at kalde nummeret ”Jeg kalder” for albummets vigtigste. Men det er en meget velkomponeret melodi og en meget rørende tekst, skrevet af søstrene Christine og Anne Dueholm. Baggrunden er desværre den meget ulykkelige, at Christine og Perrys søn blev dræbt ved en trafikulykke for godt to år siden. Sangen er dedikeret til Simon, og teksten er meget sigende og både smuk og rørende. ”Jeg kalder i øst og i vest, ude og inde”. En smuk sang til refleksion og som et smukt minde.
Perry Stenbäck
Christine spiller jo diverse slagtøj, og hun har også skrevet det mere muntre nummer ”Tarantella fra Helgenæs”. Et energisk stykke med lidt calypso-folktoner. De sidste to numre er også fra den mere muntre afdeling. En finsk polka, med nedtælling på finsk, der bliver spillet med stort humør og energi, hvor Perry Stenbäck igen viser, at han er en meget dygtig guitarist (det vidste undertegnede godt i forvejen). Det frister nærmest til kosakdans i en passage, og så sluttes der af med en glad, svensk vise om frieri med overstrømmende spilleglæde og smækre toner, som får publikum op d stolene.
Foruden de tre ovennævnte musikere skal det også nævnes, at Jesper Frost Bylling på fortræffelig vis spiller bas.
GO’Danish Folk Music
