Til sine forbilleder regner han folk som Tommy Steele, Elvis, Brenda Lee samt Billie Holiday og Dan Andersson, og han kan med berettiget stolthed se tilbage på mere end 170 teaterstykker og 700 sange samt et hav af priser, heriblandt et Ridderkors! Efter 44 år som dramatiker og sangskriver på Vesterbro Ungdomsgård (32 LP’er og CD’er, Kattejammer Rock udkom i 1976), skriver den fandenivoldske altmuligmand Bo Schiøler, årgang 1945, nu mest sange for det lidt modne publikum, siger han selv. (Øverste foto: Bente Jæger)
Det er da også det modne – eller man skulle måske snarere sige det lidt overmodne og desillusionerede publikum – denne cd tydeligvis henvender sig til. Pladen er dybt præget af sortsyn, selvironi, dødsbevidsthed og defaitisme. Den musikalske stil er folk-rock, der ind i mellem forfalder til nogle meget forudsigelige rytmer, der fungerer som garniture for en masse opgivende, selvironiske, ofte ret indforståede og i hvert fald gennemført sorte ord.
For fem år siden grundlagde Bo Schiøler seniorbandet, ”Bo og skavankerne”, som står bag ”Rekviem for Kraka – sange fra et levet liv”. Hele holdet er Bo Schiøler (sang/akustisk guitar), Jens Muhlig (el/akustisk guitar/kor), Lennie Hedegaard Jakobsen (kor), Ronny Birch Holm (klaver/orgel/diverse keyboards), Jens Birkedal (el/akustisk bas) Christian Winding (trommer/percussion/kor). Hertil kommer gæstemusikerne Francesco Calí (harmonika) Niels Harrit (tenor/barytonsaxofon) og Kristian Jørgensen (violin.). Ved gennemlytningen hæftede jeg mig især ved de meget smukke saxofon- og harmonikatoner, der er en klar gevinst for albummet.
En af Bo Schiølers gamle elever, Mike Tramp, skriver i anledning af denne nye plade, der netop er udgivet Jeg lærte Bo at kende på Vesterbro Ungdomsgård i 1972 – for 47 år siden. Bo sad altid på scenekanten med sin akustiske guitar – klar til endnu en sang. Og det gør han stadigvæk i 2019 – han er altid i bevægelse. Og altid en konstant. Jeg lærte og så, hvad der skal til for at blive en rigtig sangskriver. En rigtig sangskriver som Bo Schiøler.
Jeg ville gerne kunne holde af denne cd, når jeg tænker på fortjente lovord som de ovenstående og på Bo Schiølers fantastiske og forbilledlige indsats for ungdommen. Men der er helt ærligt for meget ”sur gammel mand” og letkøbte slagord og paroler over pladen. Det hele gennemsyres af en ånd, der vil fortælle os, at alt var meget bedre i de gode gamle, solidariske dage.
Så trods et par gode melodier, et dejligt swingende akkompagnement og mange absolut meningsfyldte tekster, så tænkte jeg flere gange under gennemlytningerne: Find dig dog en mening i din nye rolle som pensionist! Livet er ikke forbi, fordi man fylder 73. Partier, bevægelser, Folkeuniversitetet, højskoler og Ældre Sagen har læssevis af gode tilbud om samvær og samfundsforbedring, og der er bestemt brug for modne mennesker i en verden, der, indrømmet, viser mange opløsningstegn, men stadig står til at redde. Vi kan alle have sorte perioder i vort liv, men på en plade virker det meget trist, når det hele stilles til skue.
Et citat fra den første sang, ”Imens Vi Sov” er symptomatisk for den meget ordrige, pessimistiske og livstrætte grundtone: Imens vi sov, tog onde tunger magten imens vi sov, sov vagterne på vagten/ havene flød over/ vold blev sjov og kult, det blev smart at se på folk som døde af sult/ Imens vi sov kogte sne og is/ imens vi sov nedbrændte paradis/ forbryderne blev helte i jakkesæt og slips, og skønhed blev forvekslet med overfladenips.
En plade for inkarnerede Schiøler-fans og livstrætte pensionister, der synes, at det hele bare går ad H til
