Reistad og Vårdal er to musikere, som er dybt forankret i den norske folkemusikscene. Både som studerende, optrædende og som undervisere er de begge anerkendte navne. De fandt sammen som instrumentalduo i forbindelse med nogle bestillingsværker til den store årlige festival Landskappleiken og har siden spillet i en længere række af sammenhænge.
Vårdal spiller violin, viola og hardangerfele, og Reistad tager sig af forskellige guitarer, mandolin, mandola og gulvbas. Selvom bas er tilføjet separat, så lyder indspilningerne meget tro mod duetformatet og formentlig tæt på, hvordan de lyder live. Sådanne duetter er jo en udfordring som mange andre tidligere har taget op. Med skiftende held. Det kan nemlig være en vanskelig disciplin. Én ting er at spille til dans, men skal man fastholde lytterens interesse til koncert eller på plade, kræver det noget ekstraordinært.
Duoen holder sig for det meste på sikker grund ved at lade violinen være melodibærende og lade guitaren akkompagnere, derfor er kun enkelte soli tildelt sidstnævnte. Taktmæssigt vover de sig heller ikke for langt ud, det er fortrinsvis pænt arrangerede, dansevenlige rheinlændere, valse, polkaer, scottisher, hvoraf enkelte har lidt barokmusik-klange.
Derfor bliver duoens musik som helhed mindre spændende rent lytte- og stemningsmæssigt. De skifter instrumenter, men selv når de ’improviserer’ virker det lidt stift og ikke frigjort. Der er alligevel spilleglæde og strengeleg, og begge er ypperlige musikanter og komponister. På samlingen her er både egne og traditionelle melodier.
Skal man tillægge titlen Breibeint/bredbenet/skrævende nogen symbolik, kan man jo sige, at både Åsmund Reistad og Vegar Vårdal har fødderne godt og solidt plantet i traditionerne, og at de spænder over gammeldags og delvis moderne musik.
