Fredag 30. september åbner Cross Cuba festlighederne i Viborg, og så går det ellers som et andet etapeløb gennem Skanderborg, Grenå, Silkeborg og Randers for at slutte af i Århus med en række koncerter til og med 16. oktober.

På spillestederne kan man møde Jensen & Bugge, Afenginn, Tania Viit, Falgren & Busk og Henrik Jansberg Band blot for at nævne nogle få.

Som noget helt specielt afholdes også en række minikoncerter, som dog er lukkede for offentligheden. Disse koncerter afholdes på steder, hvor man normalt ikke henter publikum til folk- og verdensmusik. Blandt spillestederne er Kirkens Korshærs Varmestue, Sprogskolen i Aarhus og Hospice Djursland.

Det kan da også nævnes at der til flere af koncerterne er fri entré.

 

http://wnx.dk/