Gummistøvlerne blev lynhurtigt skiftet ud med sandalerne, da Tønder Festivalen tog hul på sin tredje dag. Overalt i gadebilledet var der glade festivalgæster i den traditionelle festivaluniform: Cowboyshorts, T-shirt, sjov hat og så lige en dåsebajer til at runde outfittet af. Tønders sædvanlige indbyggertal på knapt 8.000 kunne ganges op med en tre-fire stykker, og gågaden var proppet med mennesker, der nød varmen, stemningen og hinandens selskab.
En ting som en hurtig tur op og ned ad gågaden lod sig simpelthen ikke gøre. Unge og gamle, barnevogne og hunde kæmpede om pladsen i Storegade, og tålmodighed var absolut en påkrævet dyd, for at komme nogle vegne overhovedet. Det musikalske udbud var ligeså mangfoldigt som forretningernes tilbud: Der var den allestedsnærværende indianske panfløjtemusik, manden med guitar og ”Himmelhunden”, traditionel sækkepibemusik og eksotiske teknorytmer af anden etnisk herkomst end dansk.
Musik indenfor og sol udenfor
På selve festivalpladsen blev det gode vejr nydt intenst, og borde og bænke var besat til sidste plads. Mange valgte at nyde solen i stedet for nogle af de musikalske oplevelser, som eftermiddagsprogrammet i Telt 1 og Telt 2 ellers bød på. I et halvtomt – eller halvfuldt, om man vil – Telt 1, skabte projektet ”Musik på tværs” en lækker, fortættet stemning med underspillet humor og sange, der ramte lige ind i hjertekulen.
Publikum til den nærmest lille og intime koncert kunne læne sig tilbage i plasticsædet og bare lytte, klappe og trække på smilebåndet over de små historier, der ledte fra et nummer til det næste.
Girl power
Så blev scenen indtaget af Seaquins – et projekt bestående af tolv kvinder med styr på både instrumenter og sangstemmer. De fortsatte, hvor ”Musik på tværs” slap, og sang og spillede med en misundelsesværdig energi og professionalisme.
Meget flot var det med fem violiner, en cello, to guitarer, tre harmonikaer og to fløjter. Og stemmerne! Både i sangene og som instrumenter. Efter 12 røde roser sluttede dameorkestret af med et ekstranummer med seriøst smæk på, og ikke et menneske i teltet sad stille. Ikke nogen dårlig idé, det her projekt.
Svernske country chicks
Modsat Telt 1 var Telt 2 noget mere fyldt, og også her lod publikum sig begejstre. Her var det bare den svenske trio Baskery, der havde æren. Også her var der kun kvinder på scenen, til gengæld var konceptet lidt anderledes end Seaquins – de tre piger i Baskery er nemlig søstre. De spillede måsen ud af pelsen med svensk energi i amerikansk stil på seksstrenget banjo, guitar og kontrabas. Og som om det ikke var nok i sig selv, spillede Greta udover banjo også på bastromme – med fødderne! Alt sammen leveret i en ganske afslappet og tilbagelænet stil. Numrene blev introduceret på engelsk, for det havde bandet fået vide, at de skulle, men undervejs blev det også til en del svenske kommentarer af den sjove slags.
Familiefesten fortsætter
Uden for de to koncerttelte var det også den afslappede stil, der herskede. Både publikum, musikere og medhjælpere dryssede rundt på festivalpladsen, hilste på gamle venner og mødte nye. Danmarks største familiefest var på sit højdepunkt. Gamle traditioner, som fest i vasketeltet på festivalcampen, blev holdt i hævd, og en bunke nye traditioner blev skabt.
Selv om lørdag kun er festivalens tredje dag, er det samtidig den næstsidste dag i den officielle del af festivalen. Allerede søndag skiftes ”goddag” ud med ”farvel” – og med tilføjelsen ”vi ses til næste år”.
