dirty”Ordene er taget ud af mit liv og mine oplevelser, og det kommer til udtryk i de otte sange, der udgør pladen.” Sådan siger den 32-årige sangskriver og sanger Morten Christensen om sin nye cd ”Beauty And Truth”. Derfor ville man vel som anmelder være lidt af en arrogant skid, hvis man nu startede anmeldelsen med at sige, at man netop savner de meningsfyldte tekster. Så det gør jeg!

Nå, ja – ok, indrømmet – de otte selvskrevne, engelsksprogede sange handler selvfølgelig om noget. Der er jo ord på. Morten fortæller selv, at pladen handler om at være nysgerrig på fremtiden, at gribe livet, leve i nuet og acceptere den satans kærlighed. Sangene beskriver ifølge ham, hvor svært det kan være ”at give slip på kærligheden, acceptere at den kan forsvinde og bare kaste sig frit ud i det uvisse”.

Fint nok! Ambitionerne er der bestemt ikke noget i vejen med, og kærlighed går vi alle ind for. Problemet er bare for mig, at disse emner er så fortærskede og almene, at de i hvert fald ikke får mig til hverken at slå ørerne ud eller spærre øjnene op. Desuden savner jeg, at teksterne er tilgængelige for en nærmere granskning – enten på coveret eller på hjemmesiden www.dirtyoldtownmusic.com.

Med til skuffelsen hører nok også, at Morten Christensen har lånt sit kunstnernavn fra Ewan MacColls udødelige folk-klassiker fra 1949, ”Dirty Old Town”, om Manchesterforstaden Salfords stenørken og dens vanskelige betingelser for kærligheden. Netop derfor forventede jeg på ”Beauty And Truth” tekster, der rakte ud over poppens univers og ind i den moderne folkesangs tradition for realisme, fortællende og beskrivende tekster.

Til gengæld kan jeg godt lide den stemning, som de behagelige og ofte iørefaldende melodier på cd´en fremmaler. Efteråret er på vej, køligheden og de lange nætter er langsomt kommet tilbage. Vi klynger os vemodigt til den sidste sommervarme – og er det egentlig ikke lidt synd for os alle sammen? Det er nøjagtigt den følelse, der kaldes på ved lytningen. Den lækre, lidt hulkende slideguitar er gennemgående i front og guitarakkompagnementet sprødt og ofte helt akustisk. Stemmen er lidt sløret, tilbagelænet – og ind i mellem ret utydelig. Men helt igennem efterårsagtigt er det i hvert fald.

Det smukkeste nummer synes jeg er indledningsnummeret ”Deep Dark And Endlessly”. Genren er blid americana, og da dette genrenavn er blevet en noget bred samlebetegnelse for stort set alt amerikansklydende inden for en hybrid af rock, folk, blues og meget andet, kan det være svært at sætte en entydig etiket på cd´en. Men der er i hvert fald tale om en enorm distance til Morten Christensens musikalske fortid i den hårdtslående Odenserockgruppe ”Wrong Side Of Vegas”. Denne gruppe opløstes i 2011 efter seks år, 100 koncerter, tre ep’er samt et enkelt album, og de fire bandmedlemmer gik – ligesom i eventyrene – vidt forskellige veje.

Det foreliggende album er Mortens tredje under kunstnernavnet ”Dirty Old Town”. Musikerne er foruden Morten Christensen: Valentin Kruse, Paw Eriksen, Christian Norup, Trine Jørck, Rune Højmark, Kevin Monie og Morten Holmegaard. Der er lagt op til releasefester for ”Beauty And Truth” både i Odense, København og Aarhus i midten af oktober. Se nærmere på hjemmesiden.