Fanø Jazzklub har en mangeårig tradition for jævnligt at præsentere medlemmerne for blues, ofte den akustiske folk-blues med udspring i de amerikanske sydstater. I fredags havde trioen Tim Lothar, Peter Nande & Mik Schack taget færgen til vadehavsøen for at sprede blå toner i Nordbys forsamlingshus ”Strien”. Tillad skribenten lidt baggrundsorientering om de tre herrer.
Tim Lothar besluttede for godt 10 år siden, efter omkring 25 år som trommeslager, at arbejde med sin sangstemme med henblik på at synge folk-blues og samtidig lære sig et autentisk akkompagnement på akustisk guitar. ”Omskolingen” har resulteret i en fyldig turnévirksomhed, flere cd-udgivelser og imponerende mange priser og andre anerkendelser for hans netop autentiske fortolkning af genren.
Tim Lothar og Peter Nande. Pressefoto
Peter Nande blev som ganske ung grebet af bluesgenren, som så mange andre via pladerne med de gamle sorte mestre, herunder ikke mindst mundharmonikavirtuoser som Sonny Boy Williamson (både den ældre og den yngre), Little Walter og Sonny Terry. Det blev derfor mundharmonikaen, han besluttede at lære sig. Han bosatte sig i København, arbejdede målrettet med sin sang og sit spil i nogle år og tog så på landevejen som bluessanger og –musiker. I dag kan også han se tilbage på omfattende turnevirksomhed og en del cd-indspilninger, sidstnævnte ikke kun som musiker, men også som producer og indehaver af eget pladeselskab. Nande er en alsidigt aktiv mand på bluesscenen, og i den sammenhæng er det svært ikke at nævne den ikke så kendte, men særdeles kompetente danske bluesmand Big Creek Slim, hvis debut-cd ”Hope For My Soul” Nande producerede og udgav sidste år. Den er værd at lægge mærke til for sande bluesentusiaster.
Mik Schack var egentlig arving til godset Schackenborg i Møgeltønder, men ville hellere bruge sit liv på kunst, skribentvirksomhed, kokkekunst, tv-arbejde, musik m.m. Derfor endte godset hos kongefamilien. I musikkens verden valgte han det simple og folkelige instrument vaskebrættet og har gennem mange år slået sine folder i en del sammenhænge, herunder i en trio med Billy Cross og Flemming Ostermann.
For ikke så mange år siden kom Lothar og Nande frem til, at deres respektive bluesfortolkninger var et oplagt fundament for et samarbejde, og i dag har de også ind imellem Schack med sig – som i fredags i ”Strien” på Fanø, og så er vi tilbage på hovedsporet.
Trioens instrumentering præsenterede os for et simpelt lydbillede, der i den grad var tro mod den gamle sydstatsblues. De sorte udøvere i genrens barn- og ungdom væltede sig ikke ligefrem i rigdom, specielt ikke i 1930´erne efter Wall Street-krakket i ´29. Akustisk guitar, mundharmonika og vaskebræt. Derudover trakterede Lothar kuffert og hi-hat med fødderne, og ind imellem hørte vi Nande på jug (lerkrukke) eller dåsebas. Saftig ”skrammelblues”. Ja, så var der jo selvfølgelig Lothars og Nandes ganske autentiske sangstemmer. Uden på nogen måde at forklejne Nandes fremførelser skal specielt Lothars personlige vibrerende stemmeføring fremhæves. Den er ganske unik.
Vi blev begavet med udpluk fra de to vokalisters egne sange, men også med en række bluesklassikere. De bevægede sig sjældent over tre akkorder, og vi fik også enkelte af de karakteristiske én-akkordsange, som er kendte fra blandt andre R. L. Burnside. ”Der var ikke råd til flere”, som Lothar nævnte.
Egentlig ville de tre gerne have fortalt os en række gode historier i tilknytning til sangene, og de er ikke specielt kedelige at høre på. Men i Fanø Jazzklub kommer folk for at få en fest ud af det, få lidt til halsen og svinge partnerne på dansegulvet, så de gode musikere måtte bare klø på og holde gang i festen. Det havde de til gengæld ingen problemer med. De gamle bluesdrenge måtte jo også ofte levere hårdt arbejde som dansemusikere. Sejt og tæt swingende arbejdede trioen sig igennem tre fyldige sæt mellem 20 og midnat. Og udover af deres ganske eminente kompetencer blev det hele drevet frem af deres åbenlyse glæde ved og lyst til at levere den blå vare for et publikum, der modtog det musikalske bidrag til festen med stor fornøjelse og entusiasme. En svedig bluesaften i klubben.
