Inden koncerten med The Wailin Jennys var startet, fik fotograferne på pressepladserne besked på, at der ikke måtte tages billeder under det første nummer! Og det var forståeligt. De tre kvinder gav et a cappella-nummer så betagende og forfinet, at man slet ikke kunne tænke på at tage fotos. Trioens harmonier og smukke vokaler ramte bare plet hver gang, uanset om det var flerstemmigt eller solonumre. De fortryllede og omfavnede publikum med bandets musikalske sjæl.
Der blev flittigt brugt mange forskellige instrumenter af de to canadiske piger i bandet, Nicky Mehta og Ruth Moody, begge fra Winnipeg, mens deres amerikanske kollega Heather Masse fra Maine bidrog med bas foruden en flot, kraftig vokal. Desuden blev bandet støttet glimrende af Ruths bror Richard Moody på violin og mandolin. De præsenterede både traditionelle og originale melodier i egne fine bluegrass-arrangementer med snert af folk, jazz og spirituals. Deres honningsøde harmonier og sarte nuancer kærtegnede teksterne, og sammensmeltningen af de tre vokaler var berusende smukke.
Bandet gav foruden åbningsnummeret yderligere to a cappella numre, deraf var det ene et ekstranummer. Det var i øvrigt usædvanligt under festivalen, at der blev givet lov til et ekstranummer på grund af tidsplanerne for efterfølgende koncerter. Men ingen kunne sige nej til at høre det helt unikt velsyngende band i endnu en sang. Man kan håbe, at The Wailin’ Jennys snart igen går i studiet. Da deres seneste fælles album er fra 2011.
http://www.thewailinjennys.com/