”Bluestoget” kørte for fuld damp, og der var dømt grovhygge i svær grad.
Foto: Jens Th
Med H. P. Lange, Troels Jensen, Paul Banks, Jørgen Lang, Mik Schack, Hugo Rasmussen, Billy Cross, Paul Junior og Jens Kristian Dam.
”Er I friske?” spurgte konferencier Leif Ernstsen som åbning på fredag aften – og det må man sige, at de var. Aldrig før har man set så mange folk i Hal 2 under Strib-festivalen. Der skal åbenbart blues til, før det ringer for alvor. Det var i øvrigt sympatisk og nødvendigt, at konferencieren anmodede de, der gerne ville sidde og snakke, om at trække udenfor under koncerten. Anmodningen blev vel modtaget, og den havde sin gode, gavnlige effekt.
Vi fik indledningsvis en lektion i sydstaternes akustiske blues. En journalist spurgte engang en af de gamle sangere, hvorfor traditionen i syd var akustisk. ”Vi havde ingen strøm”, var det lakoniske svar.
Nå, men aftenens kapelmester H. P. Lange har om nogen været eksponent for denne tradition, og når Troels Jensen støder til, får vi noget af det mest autentiske af slagsen i vores lille, glade polka-nation. Overtegnede har tidligere hævdet, at netop Jensen er den mest autentiske danske bluesmand efter Peter Thorups for tidlige død, og påstanden fastholdes. Disse to herrers udtryk forringedes på ingen måde af Hugo Rasmussens kontrabas i bunden.
Foto: Jens Th
Jeg er dog lige ved at sige, at Lange er for dygtig til at genskabe de gamle sange fra deltaet. Han bliver nemt til et medie, der blot præsenterer Robert Johnson og de andre, men den kritik tror jeg godt, han kan leve med. Vi blev diverteret med klassikere som It Hurts Me Too og Backwater Blues, og hvad der ellers kunne smides med af kendte blå toner. Det var, som det skulle være. Hvorfor grave efter nye, ukendte sange sådan en aften, når de gammelkendte stadig holder vand?
Så kom de ellers på scenen sådan lidt efter lidt. Jørgen Lang med sin ”snudehøvl” og Mik Schack med sit vaskebræt gjorde deres til at komplettere oplevelsen af den rå, oprindelige vare, og Paul Banks trakterede i aftenens anledning mandolinen. Så begyndte det for alvor at rulle og swinge – og de let aldrende herrer hyggede sig se- og hørbart. En gæst ville gerne have billetten refunderet, for de hyggede sig sgu lige så meget på scenen, som folk gjorde det nede i salen.
Foto: Jens Th
Herefter skiftede scenen til Chicago. Jensen og Lang fik vitamintilskud af Billy Cross på elspaden, Paul Junior på bas og J. K. Dam på ”baljer”, og nu var det den elektriske ”urban blues”, vi fik i hovederne. Dust My Broom, Key to the Highway og hvad pokker de ellers hedder. Kendere ved det nok.
Konceptet blev holdt, og ingen var skuffede. Hvis man skal finde noget at udsætte – og sådan er det jo med anmeldere – så er det den detalje, at Billy Cross med sin ellers velkendte og virtuose håndtering af sin gamle Les Paul-guitar med sin spillestil kom til at lyde en tand for ”moderne” i et lydbillede, der mere refererer til 40´erne og 50´erne. Det er nok en nørdet detalje og et forhold, der kunne leves med – mildt sagt.
Efter en pause tog Paul Banks over sammen med den gamle makker Jørgen Lang og Hugo Rasmussen. Paul Banks sange er egentlig ikke sådan klassisk blues,
Foto: Jens Th
noterede skribenten i begyndelsen, men så kom også Mik Schack på scenen med vaskebrættet, og så gik der mere blues i den. På et tidspunkt tænkte den udsendte, at Lang burde fremføre sin fordanskning af Sonny Boy Williamsons Help Me fra hans og Banks første skive, og sandelig om ikke vi fik den i en lettere opdateret udgave. Så trådte Jensen og Cross igen til, og så gik der for alvor gyngende blues i den!
Tredje og sidste sæt blev indledt af Lange med Dam og Junior i ”maskinrummet”, og det fungerede. Det var et friskt ”los i røven” til H. P.´s finpudsede spil. Herefter blev der ellers læsset folk på løbende frem mod ”le grande finale” med alle mand og hele svineriet. Tre guitarer, to basser og både trommer og vaskebræt. Sagligt set et voldsomt overkill, men skide værre med det! Bluestoget dampede derudad, og alle på scenen og i salen grovhyggede sig i svær grad.
Ros til folkene i Strib for at have arrangeret sådan en aften.
