Det kan umiddelbart virke betænkeligt at udstyre Rasmus Lyberth med et større orkester. Betænkeligheden går på om hans nøgne og følsomme enkelhed bliver slået ned. I hvert fald er den grønlandske sangers hidtidige enmandsorkester Christian Søgaard blevet udvidet med yderligere 4 musikere/vokalister, og hele konstruktionen lod sig høre som slutnavn på den store scene på Strib Vinter festival.

I denne anmelders ører blev betænkeligheden gjort til skamme. Det veludvalgte, kompetente og lyttende hold formåede ikke blot at fastholde både følsomheden og storladenheden i Lyberths sange, men ydermere at fremhæve og udvide udtrykket. Såvel fugle som flyvere svævede over fjeldene, og bræerne kælvede vældigt og voldsomt. Lyberth selv lod sig åbenlyst påvirke og gav endnu mere af sig selv. Uden at ville forklejne nogen skal sangerinden Sidsel Marie Søholm fremhæves for sin unikke vokalbaggrund. Hun forstod Lyberths udtryk og tilføjede sit.

Yndere og elskere af Lyberth og Søgaard alene skal måske nok lægge nogle vaneforestillinger til side, men kan det lykkes, er der yderligere alen at lægge til den bjergtagende oplevelse det er at lytte til denne unikke sanger. Det er godt nok store ord, men de skal til.

Rasmus Lyberth Band, Strib Vinter Festival, 19. februar 2010.