Festivalen bød på et spændende program fredag med en god blanding af kendte og knap så kendte bands på programmet. Tradish markerede deres 10 års jubilæum med en tredje albumudgivelse. De er tre dygtige musikere, som kan deres håndværk.
Louise Vangsgaard fra Tradish
Violinist Louise Ring Vangsgaard spiller med stor energi og styrke og synger også på flere numre, ligesom charmerende John Pilkington, der også giver den på guitar og bouzouki. Brian Woetmann supplerer glimrende på bodhran, mandolin og diverse slagtøj og synger også med på flere numre, ligesom han gav et nummer med stepdans!
Trioen præsenterede flere af deres nye melodier, og det er altid dejligt, når man kan konstatere, at selv de etablerede bands udvikler sig og overrasker positivt. Der var flere instrumentale numre på programmet, og publikum blev præsenteret for et meget varieret sæt, inden vi nåede sidste nummer og kom med The Last Bus to Galway.
Ultan Conlon
Efter at have lyttet til et af de bedste danske bands, der spiller irsk musik, stod Ultan Conlon, meget passende fra Galway, på programmet sammen med sit band The Night Owls. Han åbnede solo på scenen med The Lumberjack, og efterfølgende var sættet en blanding af stille sange med dybtgående tekster og muntre irske ballader i en smule poppet stil.
Hans stemme er både magtfuld og alligevel skrøbelig, og han er blevet sammenlignet med Roy Orbison! Han håber på at kunne komme mere uden for den grønne ø og spille: ”Irland er meget lille, og du kan kun komme tilbage og spille samme sted en gang om året. Jeg har optrådt på kontinentet, og det er gået godt. Så jeg vil gerne turnere bl.a. i Amerika” har sangskriveren udtalt. Men ireren var et spændende bekendtskab, selv om hans band var forholdsvis anonyme og ikke gjorde de store musikalske krumspring. Faktisk kunne Ultan Conlon udmærket have stået alene på scenen.
Det er aldrig kedeligt, når Habadekuk er på scenen
Så var der helt anderledes liv på scenen, da folk-big-bandet Habadekuk underholdt. De otte musikere gav en forrygende koncert med deres utraditionelle toner med traditionel musik som grundlag for bandets numre. Der var musik fra mange forskellige landsdele med bl.a. valse, polkaer, scottish og en fejende kehraus som afslutning, mens den voldsomme vind fra torsdag rykkede ind på Havnescenen.
Kvintetten The Grenadines kører derud af uden de store armbevægelser, men med naturlig ligefremhed og med dejlige, folkrockende, glade toner. Lidt til den poppede side, men med temposkift og to gode vokaler i front (Laurits Emanuel Graae og Morten Fillipsen), kommer vi sikkert til at høre mere til dette unge band.
Per Soulgaard fra Rebekka Thornbech
Det første, man bemærkede hos Rebekka Thornbech og hendes kvartet var deres flotte harmonier. Rebekka, Emma og Hannah forstod at udnytte deres fællesskab som søstre og gav americana, country, blues og bluegrassnumre pakket ind i en populær stil. Men trods mange glade, energiske numre på programmet blev det efterhånden lidt ensformigt. Et par numre med solo vokal ville have givet en passende variation. Da de fleste numre kørte lidt for meget i samme rille, og der var ikke meget variation i de unge kvinders instrumentale akkorder, der virkede, som om det kørte på autopilot. Den udmærkede kontrabassist Per Soulgaard gjorde sit for at skabe et lidt anderledes lydbillede.
Aftenprogrammet begyndte med en Danmarks-debut for den unge, irske sangerinde Catherine McGrath (øverste foto), der har det musikalske bagland i orden. Hendes forældre spillede to aftener i Skagbaren i bandet Stars of the County Down. Men tilbage til den kun 22-årige talentfulde sangskriverske, der spiller country og americana i den stil, som Taylor Swift begyndte med, inden hun blev mere poppet.
Cathrine McGrath
McGraths musik er stadig lidt overfladisk i sine tekster, men hun har et stort potentiale, så hun skal blot finde sin helt egen stil, for hendes lidt skrøbelige, men meget fine stemme kan bringe hende langt. Hun gav fortrinsvis numre fra sit album Talk of This Town, der udkom sidste sommer. Hun har i øvrigt en yngre søster, Mary, som vi sikkert også kommer til at høre mere til. Indtil videre kan man nyde den unge, lovende sangerinde fra Rostrevor, Nordirland, som man kan glæde sig over at lytte til..
Så skal det lige nævnes, at aftenen sluttede med en helt fantastisk koncert fra Jacob Dinesen, som undervejs sendte en hilsen til sin mentor, den sygdomsramte Allan Taylor. Den unge sønderjyde spillede næsten to timer for et meget begejstret publikum, og det blev en flot afslutning på fredag aftens program i Kultur- og Fritidscentret.
