Programmet på denne festival i Stubbekøbing på Falster er præget af retromusik med rødder i 1960’erne. Derfor var der mange optrædener med og referencer til Stig Møller fra Steppeulvene og Hans Vinding fra Furekåben og Hyldemor, som rootszone.dk for nylig har skrevet artikler om.
Der var imidlertid også enkelte nyere rootsmusikere på programmet, og deres koncerter var meget populære og velbesøgte. Gamle og nye hippier kunne således nyde Signe Svendsen med guitaristen Lars Skjærbæk give en koncert med vægt på hendes nyere sange fra seneste album ”Alt det vi gør for ikke at dø”. Vi fik de lidt stille og vemodige sange, som måske gør sig bedre indendørs, men her blev de præsenteret i vanlig pletfri og charmerende stil.
Finske Mirja Klippels solooptræden var så neddæmpet, at den blev suppleret af naturens egen ambient af fuglefløjt og bølgeskvulp. Dette passede perfekt til hendes musik, der er rundet af den nordiske natur. Hun akkompagnerede sig selv nærmest kun ved hjælp af sprøde enkelttoner på tenormandolinen. Resultatet var, at snakken blandt publikum ophørte, og vi alle blev opslugt af en intens lyttende oplevelse. Vi blev belønnet af hendes meget smukke vokal, som i nogle sekvenser kunne minde om både Joni Mitchell og Eva Cassidy. Klippel kan med præcision og følsomhed foretage disse vokale spring helt op i de høje registre. Det er sådan noget, der kendetegner internationale kvaliteter.
På sin underspillede og lidt generte facon formåede hun at henføre publikum. Hun har lært sig så meget dansk, at hun kunne fortælle lidt om sig selv og forklare lidt om sine sange, som fortrinsvis er på engelsk. Siden debut EP’en ”Lift Your Lion” fra 2016 har hun opholdt sig meget i Danmark. Hin fik i 2018 prisen Årets sangskriver ved DMA Folk og har siden været nomineret tre gange ved DMA Roots for sine efterfølgende to album. Hun optrådte for nylig på Spot og turnerer en del i udlandet, men er desværre ikke så tit på de danske spillesteder. Når det sker, kan jeg kun anbefale at høre hende – eller rettere lytte til hende.
