Hans Theessink og Knud Møller. Pressefoto
Som tidligere omtalt her i magasinet er den hollandsk/dansk/østrigske bluesmand Hans Theessink på en turné rundt her i landet sammen med guitaristen Knud Møller, og forleden ramte de to herrer det fine kulturhus Smedeværkstedet i Varde.
Samarbejdet mellem de to indledtes for op mod 10 år siden som et regulært ”kærlighedsprojekt”. De fandt begge to ganske enkelt stor fornøjelse ved at spille sammen. Dengang var også sangeren Nalle fra Odense en del af foretagendet. Tydeligvis er kærligheden ikke rustet, og ifølge den lille snak, den udsendte nåede med de to, er det umiddelbare og uforudsigelige i sammenspillet nøglebegrebet i duoens optræden.
”Det er så dejligt at spille med Knud, for man ved aldrig, hvad der sker, men der sker altid noget”. Der skal være plads til at spille op til hinanden og på den måde bevare friskheden, spontaniteten og ikke mindst den skarpe opmærksomhed på scenen. Arrangementerne bliver på den måde så at sige skabt, mens musikken spiller. Netop den dynamik er og skal være kernen i samarbejdet. På spørgsmålet om, hvorfor der ikke allerede er udkommet en cd med duoen, var Theessinks svar med et lille smil: ”Det er fordi, vi ikke gider høre på det selv”.
Nok var svaret humoristisk ment, men der ligger nok alligevel den sandhed i det, at deres musik vil stivne ved at blive sat for meget i system. Løsningen er umiddelbart en live-cd, og de kunne da også fortælle, at de har en del optagelser liggende. Måske kan vi se frem til noget, for ”vi har det i baghovedet”.
Koncerten bekræftede det ovenfor beskrevne koncept. Som Theessink sagde: ”Jeg bor i Wien, og Knud bor i Hedensted, så vi får ikke øvet så meget…”. Han mente godt nok, at Knud måske får øvet lidt, men det er slet ikke sikkert, det passer. Vi har nemlig at gøre med to særdeles velfunderede og rutinerede herrer inden for deres gebet, hvilket de gavmildt delte ud af fra scenen. Theessink med sin varme og inciterende dybe barytonstemme og Møller med sit guitarspil på et nærmest virtuost niveau. Han er måske dybest set for teknisk perfekt til bluesgenren, men det skal bestemt være ham tilgivet. Det skal retfærdigvis tilføjes, at Theessinks guitarspil absolut heller ikke halter bagefter.
Med begges fine fornemmelse for ”den ædle kunst at væve to guitarer ind i hinanden” (citat Keith Richards) og ophæve grænsen mellem solospil og akkompagnement diverterede de os med en unik strengeleg – og det hele mere eller mindre ”fra hoften” i respekt for deres erklærede udgangspunkt. Glæden ved dette sammenspil fyldte luften mellem dem og forplantede sig til publikum, som modtog musikken i den afsendte ånd.
Det er da tydeligvis også det musikalske element, der er kernen i deres optræden. Sangenes tekstindhold blev sjældent præsenteret, men tjente alene som formidler af Theessinks stemme og sangfremførelse som en vigtig del af helheden. Stemmens dybe leje og hans afdæmpede måde at fremføre sangene på lægger op til ro og tilbagelænethed, og det er netop, hvad der karakteriserer duoens optræden. En særlig syntese mellem ro i udtrykket og skarp opmærksomhed. Et tekstcitat udtrykker det: ”Let me ride on a slow train. Carry me home”. I denne og en del andre tekstlinjer inviterede Theessink publikum til vokal medvirken – folkesangerens fine og effektive middel til at få tilhørerne til at føle sig som mere end blot tilhørere.
Kendetegnende for koncertens afdæmpede inderlighed blev den ikke rundet af med det typiske up tempo-nummer, men med netop ro og fællessang. Det var en noget nær umulig opgave for den kritiske skriverkarl at finde forbehold at fremføre – og fryd og fred med det.
https://www.youtube.com/watch?v=spmZsikvTKc
http://www.theessink.com/
https://da-dk.facebook.com/theessinkmoeller
