foto23098Esben Langkniv spiller både solokoncerter og sammen med sit ”Rakkerpak”, men forleden kunne han så opleves på Wintercoat i duoformat med Tom Bilde. Han er bassist i Lars Lilholt band gennem de seneste 24 år og demonstrerede sin store musikalitet, da han foruden basguitar benyttede lejligheden til at give den for fuld udblæsning på trækbasun, banjo, steelguitar, akustisk guitar og tuba! (ikke mindst sidstnævnte vakte jubel)

foto23115Linjen blev lagt med åbningsnummeret ”Hat og briller”, som også er titelnummeret på Esben Langknivs seneste album. Teksterne er ind imellem til muntre ”hat og briller” på den positive måde, og så fortæller Esben Langkniv gode historier fra både for- og nutidens dagligdag. Altid med et lunt glimt i øjet.

Vi fik den barske historie om Lange Margrethe, vi kom en tur ”I spjældet nu” og nød den dejlige ”Blåbærdag” inden vi endte i en ”Towli’ verden” og så hørte om den store tragedie i St. Kongensgade (da en ølbil væltede!). Og ellers hørte vi om Snehvide og hendes kvaler med de syv små dværge, inden koncerten sluttede, og Esben Langkniv manglede sine ”Waders”.

Koncerten var dog ikke slut ikke efter de traditionelle ekstranumre, hvor vi fik serveret mormors Ruskomsnusk og sangen og et sidste ønske på den yderste dag. Publikum ville ikke slippe den charmerende duo, så det blev også til et ekstra-ekstra nummer ”I dur og mol”. Da det ikke var nok, så måtte de to dygtige musikere give endnu et nummer, inden den sidste Yule Ale blev skænket op, og julefreden kunne sænke sig over det lille hyggelige spillested i Sabro.

http://www.langkniv.dk/

foto23120