Pressefoto

De fem unge musikere i Goitse mødte hinanden som musikstuderende på Limerick University for få år siden og dannede dette band, som blander traditionelle irske melodier med selvskrevet materiale. De bliver rost for deres musikalske fantasi og nysgerrighed, som ikke mindst blev udfordret, da de i 2009 turnerede i Afrika. Goitse udtales ”gwi-cha” og betyder ”kom jer”, og deres energiske musik indbyder vitterligt til at være med! Kvintetten udsendte deres første album i 2010, som fik virkelig fine anmeldelser. Med ord som ”de spiller med en utvungen selvtillid, som viser, at de, der frygter for irsk trad musiks fremtid, kan sove roligt om natten”. De var også totalt uimponerede, da de spillede før nogle af irsk musiks grand old men, Andy Irvine, Mairtin O’Connor og Donal Lunny.

Bandets kvindelige frontfigur på sang, både på engelsk og gælisk, og violin hedder Aine McGeeney, Colm Phelan spiller bodhran, Tadgh O Meachair klaver og harmonika. På guitar Conal O’Kane og på banjo James Harvey.

De starter torsdag 22. marts på Portalen, Greve kl. 20.00, fortsætter til Cafe Bartof fredag aften, Wintercoat i Sabro søndag d. 25. mandag d. 26. i Folkets Hus i Struer og på Hanstedt i Svendborg tirsdag aften d. 27. marts.

www.goitse.ie