For 11 år siden, da filmen ”Inside Llewyn Davis” havde premiere, kunne man få et indblik i New Yorks folkmiljø i starten af 1960’erne, hvor Bob Dylan og hans tidlige sange kun figurerede som en baggrundsmusik. https://rootszone.dk/film-inside-llewyn-davis-instruereret-og-skrevet-af-joel-og-ethan-coen/
Forrige år fik vi yderligere et bidrag til Dylan-myten med Joan Baez-dokumentaren: https://rootszone.dk/film-joan-baez-i-am-a-noise/
Nu har Hollywood med instruktør og manusforfatter James Mangold så valgt at fokusere på Dylan selv. Titlen er ikke kun et sangcitat, men fortæller også om den periode fra 1961-65, hvor han fra at være en ukendt blev et navn, som næsten alle kendte, og hvor han nærmest egenhændigt ændrede folke- og siden rockmusikken.
Her skal skuespilleren Timothée Chalamet forestille Dylan i de skelsættende år. Chalamet er i forvejen en talentfuld skuespiller, her er hans præstation helt i top og vil formentlig udløse filmpriser. Og mange af de andre medvirkende skuespillere yder en god indsats for at portrættere de mange personer, som fik indflydelse på Dylan succes. Især Edward Norton som Pete Seeger er fortræffelig, synes jeg. Lidt overraskende får Johnny Cash/Bob Dylan-forholdet god plads i handlingen.
Biopic-genren har længe været en populær måde at genfortælle biografiske begivenheder ved hjælp af fiktion. Der er derfor foretaget en række dramaturgiske indgreb og snupløsninger, som er faktuelt ukorrekte. Dette er Dylaneksperter allerede ved at diskutere verden over, og alle disse detaljer må man se bort fra. Dylan selv har for øvrigt godkendt manuskriptet.
Jeg er dybt imponeret over filmens fortælleteknik. Vi får vist datidens politiske situationer, Dylans maniske arbejde og kærestedilemmaer, og hele tidsforløbet er elegant redigeret. Det store galleri af bipersoner er formentlig glimrende tegnet – i hvert fald overbevisende. De imponerende kostumer og rekvisitter, kulisserne af New York City, Newport Festivalen m.m. er meget flotte. Desuden er der ekstra ros herfra til skuespillerne for selv at spille og synge musikken.
Hele filmen har en bred appeal. Gamle fans og unge nysgerrige kan nu få et indblik i sangeren, sangskriveren og geniet Bob Dylan. Han har altid selv været med til at skabe et skær at mystik om sig. En nøglescene for mig er en samtale i en elevator med vennen Bob Neuwirth. Her konkluderer Dylan, at når hans beundrere spørger ham, hvor han får sine ideer fra, så er det egentlig ikke, fordi de vil vide det, men fordi de ville ønske, at de selv havde samme talent.
Filmen er ikke bare en lovprisning af Bob Dylan, men et vellykket forsøg på at portrættere personen, kunstneren og enigmaen Robert Zimmermans popularitet.
rootszone.dk giver ikke karakterer, men skulle vi, så bliver det seks ud af seks ”mundharper” herfra. PS: Som en bonus til denne forpremiere gav forfatter og Dylan-connaisseur Asger Schnack en introduktion.