I hjemlandet Canada har han været nomineret til en lang række priser og har vundet både Juno Awards og Penguin Eggs Magazines hæderspriser for årets album i alt fem gange. Desuden er han kåret som årets sangskriver og sanger og har modtaget prisen som årets akustiske musiker.
Så det er ikke ”hr. hvem som helst”, der tog ud på sin første Danmarksturné nogensinde, selv om David Francey rundede de 60 år sidste efterår. Han har været i Danmark tre gange før, nemlig til Tønder Festival 2003, 2005 og senest i 2012. Men det stod ellers ikke skrevet i kortene, at den skotskfødte sanger skulle gøre karriere i folkemusikken.
”Jeg begyndte først at spille offentligt, da jeg var 45 år. Det var faktisk min kone, der pressede mig til at synge offentligt. Jeg var bygningskonstruktør, byggede huse, renoverede, udførte tagdækning og alt muligt andet byggearbejde, og jeg kunne virkelig godt lide jobbet. Men jeg havde skrevet et tons sange, som jeg holdt for mig selv. For mig er det vigtigste, at jeg skriver om noget, der berører mig – uanset om det er godt eller dårligt eller om det gør mig sur, vred, glad eller ked af det”, fortæller David Francey, mens han nipper til sin kaffe uden for spillestedet Underværket i Randers, hvor han senere skal give koncert.
”For eksempel skrev jeg en sang om min datter, da hun begyndte på high school. Jeg fornemmede, at hun gennemgik de samme ting, som jeg selv havde gennemgået, blot fra en piges synspunkter. Og jeg tænkte på, hvor lidt tingene havde ændret sig for et 14-årigt ungt menneske. Så det er de mange små ting her i livet, der dukker op, og som folk genkender sig selv i, jeg skriver om. Almindelige ting som berører os alle. Essensen i folk-musik er, at man skriver om tingene omkring sig og fortæller om sin nutid”.
”Jeg har en guitarist med. Jeg spiller aldrig selv på scenen, for jeg spiller ikke godt og bliver frygtelig nervøs, hvis jeg sidder med en guitar. Da jeg begyndte, sagde alle til mig, at jeg ikke kunne optræde og synge uden at have en guitar. Men det har jeg nu alligevel gjort i 15 år, og det skiller mig ud fra næsten alle andre. Folk har så travlt med at fortælle, hvad man kan og ikke kan. Det kan man måske sige til en 21-årig, men ikke til en på 45”, mener den rolige og sympatiske sangskriver, mens han kommer flere teskefulde sukker i kaffen.
”I starten troede jeg, at jeg ikke ville blive accepteret. Men jeg fandt hurtigt ud af, at hvis en sang er god, så går det alligevel, især hvis man så har en god guitarist med. Så er det i øvrigt meget nemmere at være på turne uden et instrument,” smiler Francey, som havde selskab på turen af den dygtige guitarist Mark Westberg.
”Jeg har kendt Mark i omkring 15 år, og han er ikke kun en talentfuld guitarist, men også en rigtig god rejsekammerat. Det betyder meget, for du kan ikke spille og rejse med nogen i månedsvis, som du ikke har sympati for. Hvis man ikke kan sammen, så betyder det ikke noget, om de er verdens bedste musikere. Mit seneste album har jeg lavet sammen med Mark, og han skal også producere det næste”.
David Francey og Mark Westberg
”Inspirationen kommer fra det daglige liv og fra det, jeg læser i aviser og ser i TV. Men det meste er det, man selv eller familie og venner oplever i hverdagen. Jeg kan ikke bare sætte mig ned og begynde at skrive – det kommer, når det kommer. Som nu hvis jeg får en ide, mens vi snakker, så tænder jeg for min lille diktafon og indtaler mine tanker. Det var det samme, da jeg var bygningsarbejder. Da kunne jeg også pludselig stoppe med jobbet for lige at nedskrive nogle stikord eller tanker. Så det vigtigste for mig i sangskrivningen er momentet. Måske er det bare et omkvæd eller et par stikord, som jeg så kan arbejde videre på senere, men det kan også være hele vers”.
Om fremtiden siger David Francey: ”Jeg skal på en lang tur tværs over Canada næste år med Mark Westberg, Chris Cole på guitar og banjo og David Mulligan, som er en ”schweizerkniv” rent musikalsk. Vi har været på et par måneders tur sammen før, og vi går alle rigtig godt i spænd”.
David Francey har dog først 18 koncerter fra 9. oktober til 15. november inden den nævnte turne i foråret med ca. 40 koncerter, og så er der foreløbig programsat 11 koncerter om et lille års tid i Storbritannien.
Han har mødt flere danske musikere: ”Jeg kender lidt til dansk folkemusik og har blandt andet hørt en fantastisk sangerinde, der ligner en prinsesse, og hendes mand som spillede fantastisk på violin (Helene Blum og Harald Haugaard). Jeg mødte også MC Hansen, som jeg aldrig havde hørt før. Jeg var meget imponeret af ham og hans band, og han er en rigtig dejlig fyr med en god personlighed. Det viste sig, at MC havde mødt min banjospiller i Toronto, så verden er lille. I Tønder mødte jeg mange dygtige musikere. Vi har spillet ved mange store festivaler i Canada og resten af verden, men uanset hvem man spørger, så nævner de altid Tønder som en af de allerbedste festivaler. Jeg håber også at få mulighed for at vende tilbage dertil, og jeg tror, at det er det danske publikum, som gør festivalen til det, den er. De accepterer alt og er ikke fordømmende eller forudindtaget. Jeg kender i øvrigt The Wailin’ Jennys, og da jeg mødte dem første gang bad de mig synge sammen med dem. Jeg havde aldrig hørt dem før, men da de først begyndte at synge, måtte jeg holde vejret og bare lytte, for de er utrolig dygtige. Det ved alle der har hørt dem. Jeg fortalte min daværende manager om bandet, og det endte med, at han fyrede mig og skrev kontrakt med pigerne”!
Kaffekoppen er ved at være tom, og David Francey vil ud og se på byen sammen med Mark Westberg, men inden siger han: ”Det er min første turne i Danmark, så man kan ikke forvente den helt store interesse, men jeg er blevet overrasket over publikum. Her kommer folk for at høre historier og lytte til mine sange, det er dejligt. Vi spiller jo altid for et lyttende publikum og ikke på barer, og jeg vil meget hellere spille for 15 mennesker, der lytter, end for 100 i en bar. Jeg nyder at være her i Danmark, hvor jeg kun har mødt lyttende publikummer”.
Der er vist ingen tvivl om, at de, der nåede at opleve David Francey og Mark Westberg på turneen, vil komme igen, når makkerparret forhåbentlig vender tilbage til danske spillesteder i de kommende år.
