Så kom den endelig, denne debutplade fra tre unge danske kvinder. En debut som et stort og entusiastisk publikum har ventet på i månedsvis. Forventningerne har ikke været til at tage fejl af, for koncerter i Tyskland og Danmark talte deres tydelige sprog. På årets Musik Over Præstø Fjord var de tre simpelthen ved at vælte Viseteltet, der hurtigt viste sig at være alt for lille.
Den unge danske strygertrio Vesselil blev dannet i 2017, men har trods sin korte levetid et imponerende og gennemøvet samspil. Trioen har valgt at kalde de 10, overvejende selvskrevne, skæringer på debutpladen for slet og ret ”Vesselil”. Her forenes den klassiske musik, kendetegnet ved akademisk instrumentbeherskelse, mange århundreders tradition og flotte arrangementer, med folkemusikkens urgamle toner.
Det er ikke så tit, at man præsenteres for sådan en cocktail, men bevares – det sker da af og til, som når Kim Sjøgren, Dreamers’ Circus, Duo Askou-Andersen eller norske Barokksolistene ruller sig ud. Resultatet, som Vesselil præsenterer, er blevet særdeles smukt. Af og til spurgte jeg mig selv under gennemlytningen, om jeg ikke blev angrebet af violin-fobi. Var der, med andre ord, for megen kattejammer og fåretarme i de mange strygerarrangementer? Men nej, det fungerer helt fint, og jeg fandt dybder i strengene, som gjorde, at jeg slet ikke savnede hverken bas eller guitar.
Et af de flotteste numre på ”Vesselil” er Emil Aarestrups digt, ”Angst”, også kendt som ”Boblerne I Bækken”. Noget af det bedste inden for dansk lyrik med dets vemodige påmindelse om livets korthed og opfordringen til at leve nu er her tilsat en dejligt afdæmpet stryger-pizzicato.
Der er også blevet plads til den vise, som har givet trioen navn, nemlig balladen om Vesselil, der nægter at opgive sine drømme og ambitioner til fordel for noget så åndløst som et forgyldt skrin. En tidlig kvindesagskvinde – og nok ikke et helt tilfældigt navnevalg til trioen.
Der er en lille håndfuld sangnumre på pladen, heriblandt de to nævnte. Hertil kommer, at trioen ofte forsirer de instrumentale numre med nynnen eller ordløs sang. De 10 numre har navne som ”Opdagede omsider”, som ægger til spekulationer om, hvad der blev opdaget. Så er der ”Morfars Schottish”, ”Blå Vals” og ”Pericondine”, der alle antyder, at Vesselil er traditionsbærere og fornyere på samme tid. Numrene bør også nydes visuelt, og flere af dem ligger da også som videoer på hjemmesiden: http://www.vesselil.dk/music/
Særligt imponerende ved cd´en er arrangementerne. Der improviseres lystigt over kendte og ukendte temaer. Strygertonerne slynger sig – tilsyneladende ubesværet – ud og ind mellem hinanden på overbevisende vis. Det er en flot pladedebut, der giver lyst til at høre meget mere fra Vesselil.
