Kvartetten Valfart har udsendt deres andet album, som er en værdig efterfølger til På Vej. Siden er halvdelen af bandet dog blevet udskiftet. Det er nu stadig Johanne Buus Andersen på fløjte og vokal og Christian Risgaard på violin, hardingfele, bouzuki og vokal. På harmonika er nordjyden Ib Buchholtz kommet til (tidligere medlem af De gyldne løver) og Christine Dueholm betjener slagtøjet på forbilledlig vis. På nummeret Tvivleren bliver bandet suppleret af Perry Stenbäck på guitar og bas.
Christian Risgaard har komponeret og arrangeret musikken med grundlag i den nordiske folkemusik- tradition. Men man kommer vidt omkring på albummet, lige fra Grundtvig, Jeppe Aakjær til sigøjnermusik, tyrkiske og mellemøstlige toner og bluegrass samt en musikalsk hilsen til Norge.
Albummet har 13 numre, og som på det første udspil er der meget stor variation i kompositionerne. Der åbnes med et af de seks instrumentale numre, Nordlys, med iørefaldende lækkert fløjtespil af Johanne Buus Andersen, inden en vise med Christian Risgaard ved mikrofonen, og musikken kringler sig så rundt mellem bluegrass og mellemøstlige sekvenser, uden at det virker unaturligt. Christian Risgaard slår også gækken løs i den muntre, folkeviseagtige Ti Tøser Fra Ferring, som efterfølger for en stille smuk vise med Johanne Buus Andersen i front.
I Emigrant er det lykkedes at implementere ’Ole sad på en knold og sang’ og endnu en Jeppe Aakjær-sang, Jeg bærer med smil min byrde, bliver dejligt fortolket af bandet. Instrumentalnummeret Slogedalsfelen er en hyldest til Risgaards norske hardingfele, som er bygget af Salve Håkedal fra netop Slogedal i Sydnorge. Efterfølgende glider orkestret over i balkan- og sigøjnertoner med høj intensitet i Spinning og fortsætter med tre inciterende numre med tydeligt tilhørsforhold til Mellemøsten. Med Grundtvigs Fuglen Har Rede er vi tilbage i det hjemlige efter en rundtur gennem diverse forskellige musikalske kulturer, men dog med god fast rod i det nordiske.
