Så er der nyt fra den dansk-skotske folkduo, ægteparret Pernille og Stephen Quigg, der nu kort og godt kalder sig The Quiggs. Det er deres tredje plade sammen efter ”River of Time” (2015) og ”Seeds I didn´t Sow” (2017).

”Wings of Gold” hedder den nye cd, opkaldt efter indlednings-nummeret, der ligesom fire andre af pladens 14 sange er skrevet af Pernille. De to musikere og sangere er traditionsbærere i ordets bedste forstand. Stephens fortid i legendariske og stærkt savnede The McCalmans, der opløstes i 2010, fornægter sig ikke, og Pernilles erklærede forbilleder er Joan Baez og Pete Seeger. Pladen slutter, for at understrege arven, med et af Pernilles yndlingsnumre, Malvina Reynolds´ ”Turn Around”, som hun også havde med på solo-cd´en ”Driftwood” fra 2015.

Det må være skønt at have kærligheden til folkemusikken sammen i et parforhold. Man mærker spilleglæden, begge synger og spiller guitar, og Stephen behersker desuden også banjo og bodhran. Ian McCalman, der efterhånden er blevet 74, høres desuden på bas, piano og guitar.

Sangen ”Wings of Gold” har en smuk melodi og en tekst, som er inspireret af Skotlands vilde vestkyst, af mågerne og solnedgangen over horisonten. Blandt Pernilles øvrige fire sange har jeg især hæftet mig ved ”Tollundmanden”, der synges på dansk og beskriver det liv, som den over 2000 år gamle mosemand kunne have haft. Fin melodi i ægte dansk folkevisetradition og med et charmerende kor, sunget på dansk af Stephen.

Den mest gribende og måske mest iørefaldende sang på pladen forekommer mig at være Pernilles ”She So Loved It All”, der er inspireret af en serie sort-hvide billeder, som fotografen Angelo Merendino tog af sin nu afdøde kræftsyge kone. Fem måneder efter brylluppet fik hun konstateret brystkræft, som hun derefter kæmpede forgæves mod i fire år. Rystende sang, men dejligt, at Pernille har mod til at tage utraditionelle emner op i sine sange. Og endnu en fin og iørefaldende melodi.

Der er genkendelsens glæde på pladen for os gamle folkies, når de gamle, smukke ørehængere ”Silver and Gold” – et af Vin Garbutts glansnumre – eller ”The Broom of the Cowdenknowes” tages op med nænsom hånd og følsomt fingerspil på guitarerne. Det gælder også den uafrystelige “The Shearing´s No For You”, der fungerer fint. Phils Ochs´ udødelige Carpe Diem-sang, ”When I´m Gone”, er også kommet med, men jappes efter anmelderens mening for hurtigt af i galoptempo.

Som duo synes jeg, at The Quiggs fungerer bedst på pladens sidste nummer, der er en koncertoptagelse med en vuggesang af Pernille og Reynolds’ ”Turn Around”. Her er liv og varme! Flere af de andre sange synes jeg lider lidt under, at Pernilles stemme er rigeligt spinkel og luftig, så man mere føler sig hensat til et lejrbål end til en studieoptagelse. Sammen fungerer parret nu fint, og den respekt, de lægger for dagen for folkesange, som de var “i gamle dage”, er skøn at opleve.