Der er lidt “Ghostriders in the Sky” over åbningsnummeret på det tidligere Oysterband-medlem, ”Chopper” alias Ray Coopers, fjerde solo-cd, ”Land of Heroes”. ”The Burning Pile” er det første af 11 og et af tre instrumentalnumre på en plade, som i øvrigt er båret af stærke og holdningsprægede tekster og melodier, der rytmisk, folk-rocket og undertiden ret hårdtslående bærer ordene frem. Coopers fortid i Oysterband, hvor han var medlem fra 1989 til 2013, fornægter sig ikke.
”The Burning Pile” demonstrerer, at Cooper, der i Oysterband var kendt som cellist, behersker en imponerende lang række af instrumenter, som han alle spiller på cd’en. Ud over Cooper medvirker kun sporadisk Rowan Godels vokal, som er tilsat via internettet. Ellers er det Cooper helt igennem, sang, instrumenter, melodier og tekster, lige bortset fra den traditionelle ballade, ”Brave Wolfe”.
Lad os lige se nærmere på de instrumenter, Ray Cooper bruger på pladen: Cello, selvfølgelig, og så kommer guitar, klaver, harmonium, mundharmonikaer, mandolin, percussion – og kantele, der vel nærmest er Finlands nationalinstrument. Brugen af kantele, en slags citar, der slås an med fingrene, viser, at Cooper virkelig har suget den nordiske ånd ind i cd’en. Han bor da også i Sverige og har arbejdet med stoffet til pladen i løbet af sommeren 2020 i en lille træhytte i de store skove.
Coronaen tvang den 66-årige multiinstrumentalist og sanger til at aflyse den turné, han skulle have startet i marts 20, men gav ham til gengæld, hvad han selv betegner som en perfekt mulighed for at skrive og indspille musik. Han låste sig inde i sin hytte og kom kun ud af og til for at svømme i de nærliggende søer, og han nød, siger han, at kunne fordybe sig og slippe for stressende deadlines.
Teksterne forekommer mig at være albummets vægtigste styrke. Her er otte engagerede, modne og smukke hyldester til hverdagens helte, lige fra sundhedsarbejderen til whistlebloweren. ”Whistleblower”, pladens anden skæring, er en hyldest til de modige journalister og whistleblowere, der ofte med fare for deres eget liv søger at dele sandheden med os andre.
Pladens tredje nummer, ”Circles”, måske det allerbedste, er en rørende hyldest til en afdød ven, Jürgen, der ved siden af sit fuldtidsarbejde havde overskud til at arrangere koncerter for andre og gøre en stor indsats for musikken. Vi kender i stigende grad, efterhånden som alderen gør os gråhårede eller får os til at tabe det, fornemmelsen af et tab, der kommer urimeligt, uigenkaldeligt og pludseligt: ”Mågerne skriger hver dag, og ofte synes jeg, de skriger dit navn”!
”Eyes of Mercy” er en hyldest til sundhedsarbejderne og deres indsats under Coronaen. ”The Beast” er en eftertænksom sang om at lære af historien, eller om, at vi netop ikke har lært noget som helst. Der er stadig både klassemodsætninger og nazister. ”Vi begynder at kunne se fremtiden, og den er alt for meget ligesom fortiden. Vi ser en fremtid, der ikke blev skabt for at kunne holde!”
”Canada Hill” er et smukt og afdæmpet instrumentalnummer om 1800-tallets store skotske immigration. ”We Need More Heroes” har en god, iørefaldende melodi og en stærk tekst, der sammenfatter pladens tema. Den handler om alle dem, der vover pelsen og har mod til at drømme og kæmpe for alles lykke.
”Ilmarinens Ride” er et instrumentalnummer. Det mystiske navn er hentet fra Finlands nationale epos, ”Kalevala”. Ilmarinen var den første smed i verden. Hans slæderidt med sin unge brud, der begyndte så godt, endte dybt tragisk. Man fornemmer i melodiens toner slædens hastige fart over isen. Pladens navn, ”Land of Heroes”, er en fri oversættelse af ”Kalevala”, som beskriver de kampe, som de første mennesker på jorden måtte føre. Ifølge Kalevala blev den første kantele lavet af helten Väinämöinen af kæbebenet fra en fisk. I nærheden af Coopers bedstemors hjem i Argyll i Skotland var disse ord fra Kalevala ridset ind i en gammel
stenbænk: ”Bølgerne fra havet har talt til mig, de vilde fugle har oplært mig, musikken fra mange søer har været min læremester”.
Man bliver som skandinav lidt rørt og stolt over, at en god engelsk-skotsk sangskriver og sanger som Cooper i den grad har øjne og øren åbne for den nordiske kultur. Det inspirerer til, at vi selv standser op og tænker: Jo, vi har sgu noget særligt at byde på i Norden! Det er en muk cd med masser af stof til eftertanke.
Øverste foto: Carsten Jensen
