Vi bevæger os her i 36 musikminutter i grænseområdet mellem blues, rock, viser og folk. Mest af det førstnævnte og mindst af det sidste, for bluesrockrødderne hos de fire musikere og deres to gæster fornægter sig ikke.
Den gamle Aalborg-dreng (f. 1952), afdøde Peter Thorups makker, Grønlandsfareren Ole Frimer, rører på sig igen og ryster kyndigt elguitaren sammen med sit velspillende band. Selv har han mindst et dusin pladeudgivelser bag sig inden for genren. Men med udgivelsen af den forrige cd, ”Blålys” i 2014, bemærkede anmelderne, at han tog et skridt væk fra den traditionelle blues og nu eksperimenterede med dansksprogede tekster og nye rockklange.
Denne nye stil følges op på den spritnye CD, ”faerd”, der udkom i slutningen af januar. Her kredser Ole Frimer og hans band, som pladenavnet antyder, om det at være på vej – enten på rejse med kuffert og rygsæk eller, i overført betydning, på vej med eftertanke, refleksion, erkendelse og selverkendelse. Her er tale om otte dansksprogede, næsten viseagtige tekster garneret med et rytmefast bluesrockakkompagnement og et enkelt instrumentalnummer.
Vi kommer med Frimer til masseslagsmål i barndommens kvarter i Aalborg og med vore skandinaviske forfædre til 1800-tallets Nordamerika. De meningsfyldte tekster er inspireret af barndomsminder, livserfaringer og en stor rejse til USA’s midt-vest i 2018. De giver godt stof til eftertanke og fortjener at blive lyttet grundigt til. Dejligt, at Ole Frimer Band synger på dansk.
Vi kender jo uendeligt meget til bluesmusikernes kærlighedsproblemer i USA for 100 år siden, for traditionen byder jo, at engelsk er sproget og ulykkelig kærlighed kulturen, når det gælder bluesrock. Men her på ”faerd” bliver det hele meget mere nærværende og aktuelt, når man hører, at Aalborg eller sindets rejser forsynes med danske ord.
Fine tekster! Anmelderen finder til gengæld, at melodierne på ”faerd” – med et par positive undtagelser – gennemgående virker mere mekaniske og forudsigelige, end tilfældet var på ”Blålys”. Trommerne lægger en meget bastant grund for de gode tekster, der ofte mere reciteres end synges. De melodiske undtagelser er nummeret, ”Ses Vi?” og ”Aften Ild”, der begge har smukke og stemningsfulde melodier.
Holdet bag ”faerd” er Ole Frimer (guitar/vokal), Niels Ole Thorning (tangenter), Jesper Bylling (bas/kor) og Claus Daugaard (trommer). Gæstemusikeren Jakob Buchanans flygelhorn lyser endvidere op på et par af melodierne. Frimer er selv medkomponist/forfatter på alle numrene og ene-ophav til ca. halvdelen.
“Det gør en forskel, om man er alene eller flere”, fortæller han. Som udgangspunkt er det nok ham, der sætter retningen for, hvor et nummer skal bevæge sig hen, men som processen skrider frem, kommer der indspark og forslag undervejs.
Et par af numrene fortjener at blive særligt fremhævet. Det næstsidste nummer, ”Øen” fortæller en historie fra barndommens land i Aalborg, hvor de husvilde børn fra ”øen” skabte frygt i hele kvarteret. En stærk og evigt aktuel tekst om afmagt og vold forårsaget af barske og fattige sociale forhold
En smuk kærlighedstekst er der også blevet plads til. ”Ved jo godt”, tilegnet hustruen, handler om at være trygge ved hinanden og give den anden kraft og styrke. Nummeret ”Ses vi?” beskriver følsomt tanker om de børn, der er ved at flytte hjemmefra og prøver deres vinger.
Det er et fint bluesrock-udspil om ydre og indre rejser og om at se både indad og udad i den store og svært overskuelige verden!
