Medrivende og mærkelige musikalske vibrationer! Helt anderledes, end dem der normalt finder vej gennem æteren eller ind på Spotify og cd-afspilleren! ”Digressioner” hedder de 11 numre, der er indspillet i en garage, netop udgivet på et bryggeri og snart også kan fås på vinyl!! Stik den!
Indledningsnummeret ”Vækst” indledes bevidst med to skæve akkorder, som på ”normale” cd’er ville være klippet væk. Men dermed signaleres fra starten, at dette her netop ikke er normalt og gudskelov for det! Godt med trommer. Intens garage-rock-stemning. Rygende skæve og begavede tekster, der ligesom melodierne alle er skrevet af 35 årige Morten Skou Andersen. Hans fjerde album- og det mest rockende af de fire. Harmonika er skiftet ud med klaver og percussion med et decideret trommesæt.
Mortens stemme er blevet kaldt vaklende – på kanten af at knække over og gå i overgang. Og det lyder unægteligt ofte sådan. Men hvad pokker – det gælder jo også Povl Dissing og Bob Dylan! Melodierne er blevet kaldt simple, mens teksterne på alle fire albums til gengæld er alenlange og yderst originale. Ofte er der tale om en slags socialrealisme med overraskende vinkler, altså en slags social-surrealisme. Som da han på det andet album lader politiet ”normalisere” Hellerup fremfor Ungdomshuset på Jagtvej. Eller da han på sit tredje album i en 13 minutter lang folkevisepastiche forudsiger dommedag!
Digression kan defineres som bevægelse i tanke, tale eller skrift bort fra fremstillingens hovedlinje. Hvad hovedlinjen er, kan man være i tvivl om. Men undergrundspoet Andersen har kaldt sig selv protestsanger, og han skrev på sin hjemmeside, da han debuterede med ”I Fingrene” i 2007, at ”der er så meget at synge om for tiden i Danmark. Derfor er det underligt, at de fleste synger om sig selv.” På ”Digressioner” er der tekster om Scientology, fyret på Anholt, økonomisk vækst – og Anders Breivik eller et forsøg på at sætte sig ind i hovedet på en kvinde, som har forelsket sig i den norske massemorder.
Der er mange fine, overraskende formuleringer og sprogblomster på ”Digressioner”. Som i ”Skybruddet”, hvor linjen ”Himlen er mørk, men svanger med rigdom. Sådan er fremtidens vejr!” slås fast igen og igen. Eller i ”Fyret på Anholt”, hvor linjen ”..Vi vil tænke på Anholt i sommer, da jeg var med dig derovre, mens du satte radiosender på sælerne sammen med ham, du er sammen med nu!”..overrasker og vækker lytterens nysgerrighed.
De mennesker, Morten normalt sammenligner sig med, er Adam Juhl Norholt (bas og kor), Jacob Karl Viktor Lundgren Gantana Lövenlund !! (flygel, elklaver, el-orgel og kor) mv. og Rasmus Emil Mikkelsen (trommer, kor) samt et par gæstemusikere.
Hvis man endelig skal sammenligne med andre, kan Morten og co. minde om svenske Stefan Sundström med sine uventede synsvinkler og vildtvoksende fabuleringer og lidt vrængende stil. Men først og fremmest er Morten Skou Andersen helt sin egen. Forfriskende skæv og herligt anderledes!
http://www.mortenskouandersen.dk/
