På sit nye album har Mike Andersen valgt at stå helt alene frem med sin gode stemme, sin guitar og ni egne sange. Han har skåret helt ind til benet, for som han siger i presseteksten, så har han ”altid stræbt efter at lave sange, som kan holde til bare at blive fremført af mig selv med guitar”. Men først nu her i 2019 er den 42-årige blevet klar til at udsende et soloalbum.
Albummet One Million Miles udkom 31. maj og det både digitalt, på vinyl og CD. Sangene er enkle, men velskårne med tekster om opgør, opbrud, nærvær eller mangel på samme – og selvfølgelig om kærlighed, nok verdens bedste emne. Sangene er optaget live i studiet uden overdubs, edits eller noget som helst. Det hele står nøgent og er ren Mike.
One Million Miles er hans ottende udgivelse, og bag sig har han jo også et utal af koncerter med sit band. Måske har de ikke helt kørt en million miles eller kilometer, men Mike Andersen og bandet har slidt landevejene i Danmark og Europa tynde i de seneste 20 år. Men der er mange flere kilometer i ham (og dem) lover han, og nogle af dem bringer ham ud til hans publikum, som han skal møde helt alene i efteråret.
Sangene er naturligt nok et miks af langsomme og up tempo-numre. De første er efter min mening de bedste. Hurtige numre kan i mine ører have en tendens til at blive lidt ens og mindre inderlige. I de slow numre, kan man bedre høre hjertet banke med og selv rammes. Derfor synes jeg bedst om det bluesy titelnummer, Let’s Just Go Home, Shoulders Down og One Minute More.
Mike Andersen gør det godt, men helt oppe og ringe synes jeg ikke helt, at det er. Det er lidt bart, men det var jo også meningen. Samtidig vil jeg understrege, at sangene nok skal ramme publikum rigtig fint, når han spiller dem live. For der vil man bedre værdsætte hans gode, indtrængende stemme og udstråling, som et stort publikum længe har mærket. Mike Andersen begyndte at spille guitar og synge som ganske ung. Men der skulle en del år til, en portion mod og ro til, før han nu har turdet kaste sig ud i at stå alene på plade og på scenen.
”Jeg har fået taget toppen af den indre uro og ængstelighed – og er derfor ikke mere så bange for at søge ind i det rum. Faktisk er jeg blevet vild med det rum: Af intensitet, som jeg oplever når jeg er alene med publikum”, siger han.
Men der er ikke noget med at droppe bandet. Han elsker stadig den energi og power, de har sammen. man henter der. Når han står på scenerne i september og oktober, både med de nyskrevne sange og nogle af de gamle kendinge i mere nøgne udgaver, vil han også fortælle om både sangene og sit liv.
9. juli spiller Mike Andersen solo som support til Keb’Mo i Amager Bio, og så går det i september til Trommen, Walker i Middelfart, Aabybro, Næstved, Randers, Herning og i Aarhus, og derefter i oktober Hotel Cecil i København, Dexter i Odense, Horsens, Jelling, Slagelse og Skive Theater.
