Der er fut i fejemøget, og man får lyst til at hoppe og danse vildt, når duoen ”Maskineri” ruller sig ud med deres midtjyske spillemandsmusik. Duoen består af de to garvede folkemusikere, komponister og sangere, Maja Kjær Jacobsen (violin/guitar/sang) og Søren Vinther Røgen (guitar/mandolin). Måske har du ikke hørt Maskineri før, for dette er deres debutplade, opkaldt efter pladens sidste nummer. Men du har sikkert hørt Fru Skagerrak, Maja og David, Maja Kjær Kvartet, Trolska Polska, Trio Svin eller Kontoret. Alle disse grupper har de to været dele af gennem årene.
Maja og Søren mødtes gennem miljøet omkring stævnet ROD for mange år siden. De kommer begge fra området omkring Silkeborg, så det var oplagt at danne en duo for at spille den musik, der kommer fra deres hjemegn. Maskineri spiller altså traditionsmusik fra Midtjylland, så her er masser af polkaer og hopsaer. Maja spiller let og ubesværet med et smil på læben, som om det hele er en leg, mens Søren er mere indadvendt, dybt koncentreret og alvorlig. Begge gør det fremragende. De nævner selv som nogle af deres forbilleder og læremestre Klaus Pindstrup fra Skørping (f. 1972) på violin og Ian Carr fra Bangor (f. 1965), og det er da også dem, foruden måske Kristian Bugge eller salig Tich Richardson, jeg får på nethinden, når jeg hører Maskineri spille.
Der er 13 midtjyske skæringer på ”Hopsa 101” plus nogle historiske bonusoptagelser som rosinen i pølseenden, som man skal være vågen for at få med. De er nemlig ikke annonceret i coveret, men jeg har opdaget dem. De fleste numre stammer fra gamle spillemænd og nodebøger, og det lyder næsten som en skattejagt, når man læser sig til, hvordan de er fundet frem. Det vidner om, at traditionen er rig, og det giver håb om, at der stadig er skatte at finde i den danske musiktradition.
Klaus Pindstrup gav Maja et tip om en gammel midtjysk spillemand, Anders Top Andersen fra Kragelund, og det viste sig, at hans nodebog, nedskrevet mellem 1892 og 1897, lå gemt på Engesvang Lokalhistoriske Arkiv på Engesvang Skole. Skolen var tilfældigvis også Sørens gamle folkeskole. Verden er lille.
Maja Kjær Jacobsen
Maja har ren- og omskrevet den gamle nodebog, så den bedre kan læses med nutidsøjne, ligesom den nu indeholder en masse baggrundsstof, bl.a. biografier af de to hovedpersoner. ”Nodebog efter Kristen Jensen og Anders Top Madsen” har hun udgivet på sit eget forlag, Forlaget Kjær. Her er ikke færre end 199 traditionelle midtjyske melodier, som kan købes for knap 300 kr.
Duoen siger selv om deres debutplade: ”Traditionsmusik lader ikke mennesker eller tid stå i vejen for at leve videre. Den er et tidløst maskineri, der lever sit helt eget liv, og det er vi glade for. Det er nemlig over 100 år gamle midtjyske nodebøger og optagelser, som har leveret musikken til Maskineri. Selve melodierne og sangene er sikkert et par århundreder ældre endnu. Musikken er, uanset tid og sted, fantastisk, udtryksfuld og fuld af gode historier. Vi er begge fra Midtjylland og har derfor glædet os ekstra meget til at præsentere denne plade for jer. Må den give smil på læben, hvor den end spilles”.
Stærkest synes jeg, at albummet står, når de to instrumenter spurter derud af i en hidsig duel, der emmer af høstbal, armsved og livsglæde. Blandt de mange traditionelle numre tænker jeg også, at Majas egen, ”Det regner stadig (igen!), ” skiller sig positivt ud og lader lytteren høre regnen dryppe.
Svagest synes jeg, at sangene er. En sang om Ridder Brynning for eksempel. Oprindelig var der 107 vers i denne gamle skillingsvise, der går helt tilbage til starten af 1800-tallet – mindst. De mange vers er gudskelov kortet ned til syv, men problemet er, at Majas diktion trods en smuk sangstemme er så utydelig, at det næsten er umuligt at forstå ordene. Det samme kan siges om de andre sange på pladen. Dermed bliver de ikke sange, men mere en diskret ny instrumentstemme, og det er lidt synd, når man nu godt vil vide, om ham der, Brynning, får prinsessen. Det er dog ikke alvorlige hak i et livligt og virtuost bidrag til den danske spillemandstradition, byggende på et imponerende forarbejde.
