For en årrække siden begyndte Joakim Dalum Okkels og Michael Hornhaver Mortensen at spille sammen. Det var i starten mest for sjov uden en egentlig mission og kunne have stoppet, da Okkels flyttede til Norge, men det bevirkede tværtimod, at de blev mere motiverede til at fortsætte. ”Jo længere væk vi kom fra hinanden, jo højere blev vores ambitioner” fortæller Mortensen og fortsætter: ”Vi brugte tre års tid på at finde kernen i vores musik”.
Da Okkels vendte tilbage, fortsatte duoen det musikalske samarbejde. Først lidt i det skjulte og siden med enkelte optrædener. ”I vores musik vil vi gerne skære ind til kernen, vi vil ud til folk og fortælle rigtige historier” siger de.
Deres musikalske format er egne dansksprogede sange akkompagneret af dem selv på keyboard- og strengeinstrumenter – ikke helt ulig f.eks. Dissing/Las – og efterhånden har duoen opnået niveau og kvalitet til at prøve kræfter med offentligheden.
Der skal nok komme engagementer, for på dette debutalbum viser de, at de har noget af have deres ambitioner i. Uden at være banebrydende eller påtrængende, så forstår Mallemuk at fastholde interessen for at lytte til dem. Teksterne er ikke opsigtsvækkende. Der er jordnære observationer med et stænk poesi, der er små hverdagsberetninger og et tilbagevendende tema synes at være opbrud. Men det tyder på, at de har fundet et solidt musikalsk fundament.
Indspilningerne er foretaget i slutningen af 2019 og starten af 2020, og de præsenterer enkelte instrumentalnumre og en række gode sange, melodier og stemmer. Den fremtrædende lyd af klaver med fuld pedal på rumklangen giver en særlig ambienteffekt, som forstærkes af den manglende rytmegruppe. Instrumentalnummeret 18. juli har nogle distraherende knirkelyde fra indspilningen, men ellers har de sammen med Mads Tønder (medproducer og percussionist), Jonas Sandbjerg (trommer og percussion), Thyge Søndertoft van Dassen, Adam McKenzie og Dagmar Okkels på strygere skabt et flot samlet værk, der lover godt for fremtiden.
