Skotske Karine Polwart er i duoformat med sin bror Steven så småt på vej på turné i Danmark – se tider og steder nederst eller i vores kalender. Man kan glæde sig. Hermed en anmeldelse af det nyeste album med titlen ”Laws Of Motion”.
Med så god en sangstemme kunne skotske Karine Polwart for så vidt synge om hvad som helst og alligevel have min opmærksomhed. At hun her på sit nye album så også har skrevet nogle engagerede sange, gør helheden ekstra virkningsfuld.
Allerede titelsangen anslår alvoren. Her beskrives migrationsproblematikken, og med effektiv brug af trommer, elguitar og keyboards kulminerer Polwarts repeterende, næsten messende spørgsmål ”Who Doesn’t Want Another Chance”? Ellers er det afdæmpet, akustisk backing, der præger albummet, og i Suitcase berettes igen om flygtninge, som kommer i klemme i de voksnes konflikter. Her om jødeforfølgelsen under 2. verdenskrig, hvor 10.000 børn blev hjulpet fra Nazi-Europa til Storbritannien.
Fugle dukker gentagne gange op i Polwarts sange. Her i en poetisk The Robin og i Sydney Carters antikrigssang Crow On The Cradle. Også krig synes at være et tilbagevendende emne. Young Man On A Mountain handler om Polwarts bedstefars deltagelse i 2. verdenskrig. Og i sangen Cassiopeia synger hun afvekslende fra en oplæsning af de officielle forholdsregler i forbindelse med at atomvåbenangreb. Desværre siden indspilningen endnu mere aktuel efter USA’s og Ruslands udtræden af nedrustningsaftalen fra 1987.
I den kombinerede recitation/sang I Burn But I Am Not Consumed får hun givet klipperne under Isle of Lewis stemmer, som adresserer Donald Trump, hvis familie åbenbart er født her.
Polwart får musikalsk hjælp af broderen Steven Polwart, Inge Thomson samt Martin Green fra trioen Lau, og hele albummet er velproduceret i et moderne lydbillede med Karine Polwarts smukke stemme i centrum. Det fungerer som behagelig baggrundsmusik, men teksterne og fortællingerne giver en værdifuld dimension – hvor alvorlige og påtrængende de end måtte være.
