Spillemandsgruppen Jydsk på Næsen har diverteret med deres toner siden 1979 og er derved formentlig landets ældste af sin slags. Adskillige fonogrammer er udgivet gennem de mange år med hovedvægten på selvkomponerede dansestykker. Jeg skriver bevidst fonogrammer, for de første udgivelser var i form af enten kassettebånd eller LP. Det var de foreliggende muligheder, dengang unge spillemænd ofte kunne kendes på ternede skjorter, smækbukser, træsko og langt hår.

Det er svært at komme udenom blandt udgivelserne at nævne den fine ”Spillemandsmessen” fra 2014, hvor folkemusikken blev inkorporeret i gudstjenesten og stadig bliver det rundt omkring i landets kirker.

Ivan Damgård (violin) og Michael Sommer (violin) har været med hele vejen, Jesper Vinther Petersen (harmonika) i 15 år og Benny Simmelsgaard (kontrabas) de seneste fem år. Men siden midten af 1980´erne har netop denne instrumentering været den faste og definerende for musikken.

Nærværende nye udspil er betitlet ”Til lejligheden” ved det, at samtlige stykker er komponeret af gruppens medlemmer netop til lejligheden. Til venner, kolleger og endog hinanden. De gode spillemænd har støvet dem af i erkendelse af, at de har været for gode til blot at ligge hen.

De skal også medgives, at de kender deres tradition, hvilket er en forudsætning for at kunne bidrage til den med nye kompositioner. Anes der dog en smule irsk inspiration på den friske Jespers Fiddle-firtur? Nok er det dansemusik, altså brugsmusik, men det skal jo ikke hindre gode og iørefaldende melodier i at bidrage til traditionen, og dem er der ganske mange af på ”Til lejligheden”. Der er ganske sikkert gode grunde til, at visse polkaer, valse etc. har været spillet mere end andre.

Jydsk på Næsen definerer sig selv som en traditionel spillemandsgruppe med danserettet balmusik, og deres spilletekniske kvalifikationer kan på ingen måde betvivles.

Overtegnede sidder og fremmaner billedet af et bal med Jydsk på Næsen, og begrebet bal kan jo materialiseres på flere måder, men ved væggene øjnes kaffe og blødt brød på bordene. Måske en flaske vand. Festens gnist og overstadighed er sværere at få øje på. Nok fornøjes danserne ved dansen, men har ikke gløden i øjnene – og der skal ledes efter en øl.

Musikkens udførelse på ”Til lejligheden” synes at afspejle ovennævnte billede. Med de fire spillemænds kvalifikationer ser nærværende anmelder ingen hindringer for, at de sparker lidt mere glød og frigørende gnist ind i dansernes kroppe. Det er jo netop kropsmusik, og dansere vil som hovedregel gerne drives ud i andet og mere end blot dansenes udførelser.

Bal, traditionelt eller ej, er lystig og livfuld festkultur – bortset fra i folkedanseforeninger, hvor dansen mere dyrkes som en idrætsgren. Slige betragtninger kan kaste en lang debat af sig, men den overlades til læserne at videreføre. Det skal medgives Jydsk på Næsen, at frisk frigjorthed slår mere igennem på nogle end på andre stykker, men det er hørbart i deres måske en smule polerede definition af traditionel spillemandsmusik, der udføres på ”Til lejligheden”. Og sådan skal tingene jo hænge sammen. Overtegnede har bare en noget mere robust definition.

Til lejligheden – Album by Jydsk På Næsen | Spotify