Jens Billingsø (f. 1980) er et nyt navn på den danske folkscene. Stilen er ”så´n noget folk-, blues og roots-agtigt noget”, siger han selv og tilføjer, at man kan skrive sange om snart sagt hvad som helst, så det har han da også gjort. Det er der kommet 10 lune og underfundige små ballader ud af, som her præsenteres på debut-albummet ”Paradis på Pause”.
Titlen dækker fint temaet i Billingsøs selvskrevne dansksprogede sange. Her er et humoristisk og fint registreret hjertesuk fra en jævn dansk mand, der søger at finde sin plads i en verden, der ikke helt lever op til forventningerne. Billingsø spiller selv guitar, og det gør han godt, især når han ledsager sangene med sit Sebastian-inspirerede fingerspil. Han er i øvrigt venstrehåndet, hvad der godt kan forvirre lidt, når man ser på den kasketklædte mand på på CD´ens omslag. På pladen medvirker en håndfuld andre gode musikere, bl.a. Søren Bekker Poulsen på kontrabas og Lasse Væver Jacobsen på violin.
Hvis man lader folk-hjernen arbejde for at komme i tanker om andre danske visesangere, der kan minde om Billingsø, falder Benny Holst, Allan Olsen, Niels Skousen og Henrik Strube mig ind, for de deler alle enkeltheden i den musikalske stil, de gennemførte rim og den afdæmpede lyriske kapitalismekritik. Tre af albummets numre på ”Paradis på Pause” er tidligere udgivet som singler. Det gælder blandt andre titelsangen, der opregner nogle af de faresignaler Jorden udsender, og vover den triste, men desværre mere og mere åbenlyse påstand, at vi er ved at slå os selv ihjel.
Indledningsnummeret ”Den Jævne Mand” er et selvironisk og sjovt hjertesuk fra en lidt halvgammel, mavesur mand, som mange af kender fra os selv. Den klareste samfundskritik rummer nummeret ”Kom tilbage Robin Hood”, der opfordrer til udjævning af klasseforskelle og omfordeling af rigdommene. ”Soldaten” er den hjemvendte veterans triste historie. Opsat på fred drog han afsted, pansret fra isse til fod, men nu brænder eftersmagen og en nagende tvivl i hans sind.
En enkel og overskuelig sang, der godt kan gå hen og blive en klassiker, er den afsluttende, ”Hvis jeg var en kat (på et tag). Hvis man nu var en kat, behøvede man ikke tage stilling til alle verdens smertende brændpunkter og store spørgsmål, men kunne sidde på sit tag og kigge på folk, der styrtede afsted, filosoferer Billingsø.
Jens Billingsø, der vil være et oplagt valg til at indlede et debatmøde eller en politisk generalforsamling, efterlyser mulige spillesteder: haver, stuer eller festivaler. På hjemmesiden jensbillingsoe.dk kan man finde musikvideoer og kontaktadresser.
