Siden sit seneste album The Nashville Sound har Jason Isbell turneret med sit band og hustru og musiker Amanda Shires samt brugt masser af tid på at indspille dette nye album. Den planlagte udgivelsesturné blev aflyst, og som han fortalte forleden i et tv-interview, så har han i Corona-isolationen brugt ca. fem timer dagligt på at spille guitar.
Ikke tidligere har et americana-album været så imødeset som Reunions. Medierne har været lige så spændte, som når de største pop- og rockstjerner udsender nyt, og det understreger Isbells høje status i musikbranchen. Og lad det være sagt med det samme: Isbell har ikke været bedre, og det er stadig hans sangskriverkunst, som udmærker sig. Med gode melodier og især de John Prine-inspirerede tekster skaber Isbell nogle skarpe billeder af dagens USA med personer og situationer, man synes at kende. Sindstilstande der kan ses som både personlige betragtninger og sociopolitiske udmeldinger.
Den larmende Be Afraid kan f.eks. opfattes som direkte adresseret til Donald Trump: “We’ve been testing you/And you failed/To see how long you could sit with the truth/But you bailed”. Men på de mere stille og reflekterende sange beskriver han især sin ungdom og fortid som misbruger. På What Have I Done to Help hedder det bl.a: “Good people suffer and the heart gets tougher/Nothing given nothing found”.
“Der er mange spøgelser på dette album” udtaler Isbell. ”Nogle gange er sangene om spøgelser af mennesker, som ikke lever mere, men der er også sange om den person, jeg tidligere var. Mit eget spøgelse”. Selv om han ikke skjuler, at sangene ofte er selvbiografiske, så evner han at formulere dem alment, og derfor handler Dreamsicle ikke kun om hans, men også om mange andres opvækst som skilsmissebarn. Selv en kærlighedssang til Isbells og Shires barn, som nemt kunne gå hen og blive en sentimental omgang, er blevet en vellykket og optimistisk sidste sang på albummet.
Jason Isbells sange er langt fra overfladiske. Alvoren og de voksne, fortællende tekster gør, at sangene ’gror’ og kan lyttes til igen og igen. Dette samt den velproducerede og medrivende musik kan sagtens være årsagen til, at Reunions kan blive en milesten. Ikke bare i americana-genren, men også i rock- og popmusikken.
