Melankolske minder
På Jacob Svendsens debutalbum ”Fading Memories” er sangene mest i mol. Det er ikke så sært, for sangene cirkler om den personlige sfære, parforholdsting og ultimativt ’lost love’. Den slags afspejler som regel en vis tristesse, og Jacob Svendsens stemme understreger dette, uanset at han er kommet videre. Hvad det ene ord i titlen netop siger: At minderne er ved at blegne og komme på afstand.
”Fading Memories” er en samling velskrevne, melodiøse sange, selv om man jeg savner lidt mere munterhed og up tempo undervejs. Mange numre kører i samme tempo og skaber den samme stemning af melankoli. Det giver en vis risiko for, at de ellers så fine, gennemarbejdede sange løber en smule i ét med hinanden. Samtidig kan man dog vælge at se det på den måde, at når man lytter til en række numre uden de helt store skift, så får man den nødvendige tid og ro til at synke langt ind i stemningen og dermed måske åbne op for egne minder, tanker og følelser.
Om det er intentionen i rækkefølgen i de 12 sange er svært at sige. Sandsynligvis er det mest et udtryk for, at de her sange var dem, Jacob Svendsen helst ville ud med nu på sit første album. De sange, der reflekterer ham, hans sangskrivning og hans mood i den toårige periode, han har brugt på skiven.
Til gengæld skaber hans brug af mange forskellige musikere alligevel den ønskede variation. En korstemme her, pedal steel der, banjo, guitar, trommer, keys. En duet med Kyra Shaughnessy dukker op som pladens nr. seks, mens han allerede i femte sang har skruet op for en mere afslappet, up tempo side af sig selv, hvor han i ”Rearranging The Furniture har indset, at ”the only thing that needs rearranging is you and me”. Godt udtrykt.
Som det heldigvis så ofte sker, vokser sangene jo på én, når man bare lytter uden at skulle tænke over, hvad man egentlig mener om dem. Jacob Svendsen er en dygtig og engageret sangskriver med noget på hjerte og forstår at udtrykke det ordentligt på engelsk. Han har deltaget i mange sangskrivningsworkshops og er dybt involveret i de singer-songwriter-arrangementer, der foregår jævnligt i Råhuset på Vesterbro i København.
Hans stemme er god og rigtig rar at lytte til og fungerer fint på de mindre spillesteder som f.eks. Drop Inn i København, hvor han præsenterede sit debutalbum for et par uger siden. Men han kan godt arbejde med at komme længere ud over rampen, for en stærk udstråling (og held) er alfa og omega i dette svære game. Det er her, kampen står mellem de mange talentfulde sanger/sangskrivere. Et hit ville selvfølgelig også hjælpe, for det skaber opmærksomhed og åbner potentielt en masse døre. Sådan ét mener jeg godt, at Jacob kan løbe ind i, hvis/når han prøver at sælge sine numre.
Indtil da skal han bare klø på med sine sange, som han også ofte skaber i samarbejde med andre. Og at udgive en ret så helstøbt CD med eget materiale og i samarbejde med tæt på to håndfulde dygtige musikere, der alle beriger sangene på hver sin måde, er ingen ringe bedrift, især i svære tider som disse.
