Den velsyngende norske sangtrio Hekate består af tre unge kvinder, Malin Alander, Silje Risdal Liahagen og Synnøve Brøndbo Plassen. De har alle solokarrierer og pladeudgivelser bag sig, og de har som trio i de senere måneder givet prøver på deres sangkunst så forskellige steder som scenen i Tuvas Boldklub, Motvindsfestivalen i middelalderskoven mellem Kongsberg og Oslo og på Celtic Connections, vinterfestivalen i Glasgow. Hekates debutalbum med den pompøse titel ”Evigheten Forestår” er netop udkommet 13. juni i år.
Hekates sang er både traditionel og eksperimenterende på samme tid. Jeg vakler mellem at være imponeret over de kunstlede og usædvanlige arrangementer og over at kede mig over de temmelig uforståelige ordlyde ”a la du de li di, du de li de…”, der gentages i det uendelige.
Sangformen kaldes på norsk «slåttetralling» og er en form for vokal folkemusik, hvor man synger en såkaldt slått, en melodi som vanligvis spilles på hardingfele eller violin, uden brug af ord og uden egentlig mening, men med lyde som “tra-la-la”, «da-da-di». «bum-bom didde-lille-lei» eller «si-da-du-da-då».
Man kan sige, at slåttetrallingen er en billig måde at skaffe sig et orkester på! Vi kender det bl.a. fra den keltiske mouth music-tradition, i hvilken det ud over at sikre dans, hygge og underholdning også tjente som omgåelse af forbud fra den engelske overmagt mod sungne ord.
Slåttetralling har lange traditioner i Norge, og efter mange år som en lidt glemt del af folkemusikken har genren fået en renæssance i de seneste 10 år. Synnøve Brøndbo Plassen har således i 2022 udgivet albummet ”Hjemve – slåttetralling fra Folldal”, hvor hun på mesterlig vis giver liv til denne musikform. Jeg skrev dengang her rootszone.dk, at det var herligt, at nogen stadig holder den gamle tradition i live. En tradition, der vidner om, at mennesker i selv de mindste lokalsamfund ikke kun lever for at arbejde og sove.
Jeg ville gerne have skrevet lige så positivt om ”Evigheten Forestår” og de tre eminente sangere, men det forekommer mig, at de i deres jagt på fornyelse gør melodierne for nøgne, improviserede, indholdstomme og kedelige.
Albummet, ”Evigheten Forestår”, indeholder otte skæringer. Der lægges ud med slåtten ”Adam ut i paradis”. Som i de øvrige numre demonstreres her de imponerende stemmer, der danner et kor, mens en solist og en taktstok slår rytmen an. En smule anderledes er det fjerde nummer Synnafjellet. Taktstokken indleder: Bump, bump, Bump. Så blander en knirkende lyd fra en stemme sig i bumpene, og tanken ledes hen på noget, der kunne være en elskovssyg kat. Efterhånden kan man genkende nogle ord, der blander sig. Og så slut! Albummets afsluttende nummer er Den Lange Natt. Mangfoldige ”Du de li, du de li… ” Efter et par minutter messes til sidst nogle sørgmodige ord.
Sørgmodigt, men ret ensformigt og måske lidt uhyggeligt. Navnet Hekate er i hvert fald navnet på en uhyggelig hekse- og månegudinde i den græske mytologi – en skikkelse der hjemsøger øde steder om natten, med slanger i håret.
