Det var en stor og medrivende og glæde at høre Greg Russell og Ciaran Algar, denne unge multiprisvindende britiske duo, på sidste års Tønder Festival – med senere genhør i Baltoppen i Ballerup. Den lyse Russel på guitar med en moden, fyldig vokal er 24 år, og Algar, den hoppende, mørkere, let foroverbøjede og meget energiske violinist, banjospiller og sanger, er bare 22.

 De har ikke desto mindre spillet sammen siden 2011, og de lyder begge meget mere garvede og meget ældre, end de faktisk er. ”Utopia And Wasteland”, deres her foreliggende fjerde fælles album, er da også både, ”voksent”, vidende, gennemtænkt og spækket med gode sange og synspunkter. Masser af stof til eftertanke! Det fornægter sig ikke, at Russel har studeret statskundskab, for de fleste numre er fra hans hånd, og han er ikke bange for at sætte rim på skarpe kommentarer til tingenes uorden. Pladen indeholder 11 numre og veksler mellem sange og instrumentalnumre – det meste selvskrevet. Duoen har på pladen følgeskab af Mark Tucker på bas, percussion og kor.

Der lægges ud med en – for pladen meget symptomatisk – stærkt samfundskritisk tekst, ”Line Two”, en kommentar til HS2, den kommende højhastighedsjernbane mellem London og Manchester. Bliver vi lykkeligere af, at komme hurtigere frem, er spørgsmålet, der stilles. ” You´re getting sick of their decisions, never asked just told!” Nummeret om HS2 følges op af nogle ekvilibristiske, hurtige reels, hvoraf Warwick Road, er Algars egen komposition.  Og så kommer det smukke Stan Rogers-nummer, ”Lock-keeper”, der følger temaet op med sin modstilling mellem det hurtige liv og de fjerne horisonter på den ene side og det langsomme og nære ved hjemmet på den anden.

I sangen ”1908” genbruger Russell en gammel skillingsvise, ”The Liberal March”, til at tegne et sviende portræt af dagens samfund og til at efterlyse mere sammenhold og solidaritet. Og i ”Walter” fortæller han Walter Daniel John Tulls historie. Tull, med rødder i Barbados, var Storbritanniens første farvede, professionelle sportsmand (fodbold), og han var desuden officer i den engelske hær i Første Verdenskrig. Han faldt som 29-årig 25. marts 1918 og er blevet et symbol på de farvede og sorte soldater, der kæmpede en kamp, som ikke rigtigt var deres. Russell minder os i sangen om, hvor meget vi stadig mangler, når det gælder om at opnå lighed mellem racer og folk.

Seven Hills er skrevet i Haslev i Danmark, hvilket måske ikke kan overraske, når man tænker på duoens mange koncerter i Tyskland, Holland og Danmark. Sangen undersøger hjemmets natur over for nødvendigheden af at rejse og være åben over for omverden. Dansk inspiration er der også bag Algars afsluttende ”De Gule Huis”, for skønt det nu lyder mere hollandsk end dansk, så har duoens danske agent, Henrik, et dejligt gult hus,

Det er ikke kun Russell, der står for sangskrivningen. Algar har skrevet en barsk, men smuk kommentar til branden i højhuset Greenfell Tower i London, der for et år siden krævede 72 menneskeliv og afslørede omfattende byggesjusk, som nok ikke havde gået, hvis beboerne havde været velstillede.

Der er også på denne fremragende plade blevet plads til en vaskeægte og smuk kærlighedssang, ”All The While” fra Russells hånd. Dejligt, at vi kan regne med at have Russell og Algar i mange år endnu på den internationale folkescene!