Andreas Tophøj har hidtil hovedsageligt baseret sig på en dansk tradition, mens Rune Barslund har øst af sin kærlighed til den irske traditionelle musik, men man skal ikke regne med at kunne putte den yngre generation af folkemusikere i små æsker og sætte etiketter på. Deres verden er en anarkistisk suppegryde, hvori der blandes lystigt mellem genrer, traditioner og faste konstellationer og med det primære motto: Nu skal vi sgu have lavet noget musik!
Umiddelbart en frisk tilgang. Anarki og genreblandinger fører ofte noget interessant og spændende med sig, ligesom det kan være udviklende og befriende at søge ud af de faste konstellationer, men at blande traditioner forekommer mere problematisk. Eksempelvis vil en sønderhoning spillet med svensk frasering eller melodik blive ligegyldig og derved overflødig, og det vil som hovedregel forholde sig på samme måde med andre sammenblandinger af dybest set uforenelige traditioner.
Tophøj & Barslund skriver i deres pladenoter, at deres musik har rødder i dansk/skandinavisk musik, men at den også er inspireret af møder med amerikanske og irske musikere. Begrebet ”skandinavisk musik” giver ingen mening. En halling fra Setesdal og en polska fra Dalarne har intet til fælles med hverken hinanden eller en dansk hopsa. Ud fra denne strenge logik har de to herrer lavet en plade med fem overflødige musikstykker.
Når den dom alligevel ikke rigtigt holder, skyldes det to faktorer. For det første må det antages, at musikken primært er tænkt som lyttemusik, og så gælder der lidt andre regler. For det andet er de to musikere pokkers velspillende, og det må også siges at være en formildende omstændighed.
At netop de yngre musikeres høje tekniske niveau for ofte leder dem ind i en perfektionistisk tilgang, når de går i studiet, er en faldgrube, som Tophøj & Barslund ikke helt får lagt afstand til. De to herrer er ellers ikke kendte for en stram og elitær attitude i relation til musikkens verden, så de skal passe på med ikke at miste gløden og energien i studiets sterile pseudoverden. Måske skulle de have sat sig i et godt vennelag med en kop øl og spillet løs, indtil skidtet var i kassen.
Når overtegnede klogeonkel alligevel ikke har måttet pine sig igennem pladen og endda har mærket nydelse, skyldes det, at de kan spille, de knægte. Nu må de bare se at finde ud af, om de vil skabe dansk musik, om de vil følge Barslunds irske kærlighed, eller om de vil noget helt andet. Det skal de nok få styr på en dag. Ressourcerne er der i fuldt mål.
EP-CD: Andreas Tophøj & Rune Barslund: “The Danish Immigrant” – GO´ Danish Folk Music.
Kære Thorlund! Det ville klæde dig at holde op med at bygge dine anmeldelser op omkring hvad musikken ikke er. Det er som om det er din faste procedure, og hvis der ellers var andre medier i dette land der gad anmelde folkemusik, så ville jeg forbigå det i tavshed. Men lige to ting: Folkemusikpolitiet er gået på pension – og populær- og folkemusikken har altid udviklet sig via stilblandinger. Hvorfor tror du els det hedder en polska?
Kære Anders. Ja, nogle mente godt nok at vide, dér i Tappernøje forløbne weekend, at mit navn ikke ligefrem klingede som sød musik i dine øregange. Fair nok. Vi kan også have divergerende meninger om at blande traditioner. Også fair nok. Jeg forstår at vi er enige om at genreblandinger kan skabe fornyelse. Fint. At det skulle være fast procedure hos mig at bygge anmeldelser op om hvad musikken ikke er, kan jeg ikke umiddelbart vedkende mig. Til dig og andre som det kunne interessere: Jeg forsøger at anmelde med ud fra punkterne beskrivelse og vurdering. Jeg vil gerne vedkende at der i bemeldte anmeldelse er mere vurdering end beskrivelse, hvilket kan kritiseres. Herefter må vi begge tilsyneladende acceptere at blive siddende i hvert sit hjørne med hver sin bedreviden – selv om det nok ville være mere givende med en dialog med det formål at begge bliver klogere på emnet. Alligevel de bedste hilsner. Nils.
Nils og Anders, det er jo svært at “anmelde” anmeldelser. En anmeldelse har, i sagens natur, en subjektiv vinkel.
Jeg vil ikke bedømme anmeldelserne her på siden, men blot sige at jeg generelt synes det er fedt at læse anmeldelser af CD’er eller koncerter, hvor man tydeligt kan fornemme hvilken musik og stemming der er tale om.
Når vi taler om folkemusik synes jeg det er fedt at vide: Hvem er musikerne (ikke bare navnene), hvad spiller de på og hvordan (ikke bare godt eller dårligt)? Er der tale om ny eller traditionel musik? Hvad er tilgangen til dette i værket osv…
Jeg er meget enig med Anders i at der er meget få medier i Danmark, der anmelder folkemusik og endnu færre der beskæftiger sig med dens væsen – desværre..
Jeg vil gerne i kontakt med Andreas Tophøj.
Hej Sven-Erik
Prøv de kontakt muligheder der findes på siden: http://www.andreasrune.dk/
Eller ifølge Krak: Andreas Tophøj – Musiker
Dronningholmsvej 53, 1. sal.
5700 Svendborg
eller find ham på facebook.
venlig hilsen
Per