Anders Mikkelsen er ingen årsunge. Faktisk har manden netop kunnet fejre 25-års jubilæum som optrædende visesanger – og visesanger er netop, hvad han er, i den gode nordiske forstand med indholdsrige, fortællende og holdningsprægede sange. Mikkelsen er manden, der ikke synger en sang uden at give historien først. Man kunne også titulere ham ”folkesanger”, for netop i den nordiske tradition er grænsen flydende. Visebegrebet er oprindeligt mere litterært, men betegnelsen dækker i dag bredt, dog ikke over den traditionelle folkesang som pr. definition er overleveret uden en navngivet ophavsmand.
Nå, ikke mere nørderi, men over til pladen. Mikkelsen skriver og gendigter her, i modsætning til de seneste udladninger, på modersmålet, og det skal han roses for. Døren til et dansk publikum åbnes alt andet lige bedst på dansk, og når der er noget på hjerte, må det være noget nær et krav. Og noget på hjerte har Mikkelsen. Mennesker omkring ham deroppe i Thy figurerer i fortællingerne, bl.a. hans egen familie. Også soldaterne, som vender hjem fra krig i Afghanistan, døde eller traumatiserede.
Som antydet rummer pladen også gendigtninger af gode, udenlandske sangskrivere, herunder norske Lillebjørn Nilsen, tyske Hannes Wader og engelske Allan Taylor, men stadig er det mennesker og deres håndteringer af livet, det handler om. Det er fint at gendigte en god udenlandsk sang, som udtrykker præcis, hvad man gerne vil sige, og respektere, at man næppe kan skrive den så godt selv. Der er nok af halvdårlige sange.
Organisk
Uden at svinge sig op til termer som høj, litterær kvalitet, skal Mikkelsens tekster have gode ord med på vejen. De fortæller historierne i et stemningsmættet, umiddelbart og letflydende sprog – basale krav til en god folkesang der ofte vil fremstå som en engangsoplevelse. Melodierne er som hovedregel iørefaldende, understøtter teksterne godt, og gør på den måde sangene organisk sammenhængende.
At de musikalske legekammerater kan deres kram, er jo ingen hindring for den gode oplevelse af sangene. Anders Roland, Jens Jefsen, Hans Graasvold for bare at nævne de mest spektakulære – og ja, jeg kan ikke lade være med at fremhæve Simon Kortegaards elguitar. Hans navn burde være mere kendt.
Jamen, er alt så godt, som denne anmeldelse antyder? Ja, sådan set. Sangstemmer vil altid være til debat og ligeledes Mikkelsens. Nærværende anmelder har da hørt bedre stemmer, men så ringe er den nu heller ikke, og nærværet, gløden og indfølingen i fremførelserne kompenserer en del for ikke at være stemmemæssigt begavet som de ypperste. Det er i disse ører Mikkelsens bedste udspil til dato.
CD: Anders Mikkelsen: Maries hus – Fokus Sound/Gateway Music, Fokus 1201
http://www.andersmikkelsen.dk/
