Oprindeligt var et af folkemusikkens karakteristika, at den var en generationsarv. De unge lærte håndværket af de gamle. Med diverse genrerettede uddannelser er det billede ikke længere det fremherskende. Den udvikling har bl.a. betydet en yngre generation af folkemusikere med et noget større segment af spilleteknisk særdeles kompetente udøvere og, som en logisk konsekvens heraf, traditionsmusikkens indtog på koncertstederne.
Når dele af folkemusikken således, i lighed med tidligere jazzen, har bevæget sig fra den folkelige traditionelle til kunstmusikkens verden, har det naturligt udmøntet sig i nye og dybest set genrefremmede udtryksformer. Det faktum kan der føres lange debatter om, men dem gemmer vi til en anden god gang. Bl.a. har nogle udøvere søgt mod at udviske grænserne mellem den traditionelle og den klassiske musik. Her i landet har vi set Dreamers Circus bevæge sig i den retning, og internationalt må Nordic Fiddlers Bloc rubriceres tilsvarende.
Trioen består af tre violinister: Anders Hall fra Sverige, Olav Luksengård Mjelva fra Norge og Kevin Henderson fra Shetland. Tre musikere, som også er kendte fra en række andre sammenhænge. Hver for sig byder de ind med traditionelt og selvskrevet materiale fra egen baghave. Foruden violiner og Hardingfele tilfører Hall viola og Mjelva oktavviolin, og det betyder musikalske arrangementer med stemmer i også de dybere tonelejer. Ofte er de dybere stemmer af rytmisk karakter og kompenserer derved for fraværet af både andre dybt klingende og egentlige rytmiske instrumenter.
Koncerten i Sønderho Kirkes stemningsfulde omgivelser bevidnede, at de tre strygere på denne måde formåede at skabe den nødvendige variation i arrangementerne. Desuden fremgik det befriende tydeligt, at de trods det kammermusikalske tilsnit er folkemusikere af traditionsdybets ugudelige nåde. Et højt teknisk niveau og gennemkomponerede arrangementer kombineredes med genrens løsslupne frihed fra partiturets rigide bånd. Når tillige humoren fik plads i både introduktioner og musik, var vi på den gode side af grænsen. Et vellykket og stærkt appellerende bud på en genreblanding med rødder i den traditionelle folkemusik.
Umiddelbart skiller Shetlandtraditionen sig noget ud fra de to nordiske, men det var kun med til at skabe bredde og variation i koncerten. At skribenten mod slutningen så småt følte et savn af andet end strygere, må måske nok tilskrives egne ørers tilvænning til et bredere instrumentarium.
Nordic Fiddlers Bloc blev samlet i 2009 og cd-debuterede et par år efter. I februar i år fik vi opfølgeren ”Deliverance”, og som på den første udgivelse har studiets muligheder ikke lokket trioen ud i nogen form for eksperimenter. Musikken fremstår i højttalerne som en helt loyal gengivelse af koncerten, også med dens rytmiske swing og dens energiske spilleglæde. Det kendetegner gode musikere med musikalsk overskud, at de formår at abstrahere fra studiets sterilitet. Derfor kan der for en nærmere beskrivelse af musikken blot henvises til ovenstående.
CD´en er en fin udfordring til både folk med hang til flere instrumenter og til det kammermusikalske publikum – og en fornøjelse for en del flere.
CD: Deliverance”: Nordic Fiddlers Bloc – Egen udgivelse.
