Den pladedebuterende sanger og sangskriver Margrethe Ingemann dedikerer sine sange til ”dem, der værdsætter musikkens stille magi”. Hun holder ord. Hendes sange på ”Daggry” er et studie i afdæmpet eftertænksomhed.
Sangene indhylles i en vid og sfærisk lydproduktion, primært skabt af elektroniske tangenter og udmærket kompletteret af klaver, violin, bratsch, guitarer, bas. Derimod virker de i nogle af sangene tilførte trommer og øvrige percussion stilbrydende og dermed lettere forstyrrende i den i øvrigt fint afstemte helhed.
Margrethe Ingemann fremfører med sin tynde, luftige og sårbare stemme sine sange inderligt og nærværende. Hun mener, hvad hun synger, og sangene fremstår oprigtigt som ”en hjertehvisken til dem, der søger lys i mørket og håb i en udfordrende tid”, som hun selv beskriver dem.
Et særligt og interessant krydderi er de ordløse vokale passager, hvor hun anvender stemmen som et instrument. Her træder hun ud af sin æteriske sårbarhed og bliver insisterende stærk.
Sangene er generelt iklædt gode og iørefaldende melodier, uden at de bliver et dominerende element i helheden. Samlet set fremstår ”Daggry” musikalsk set harmonisk og helstøbt.
Den musikalske side er pladens styrke. Margrethe Ingemanns lyrik får derimod i en tekstanalyse afsløret visse sproglige og udtryksmæssige svagheder, Men en sådan nådesløs nærlæsning skal ikke have lov til at sløre det gode musikalske helhedsindtryk, så lad den side nu ligge i denne sammenhæng.
