Et frisk pust fra Uganda og en tankevækkende og bevægende livshistorie, vi ikke hører hver dag i Danmark. Den 31-årige sanger Jon Muq tog taknemmeligt imod publikums begejstrede bifald i Visemøllen på Tønder Festival fredag aften.
”Hope, You like my songs”, sagde han efter numrene, og det gjorde man. Ikke mindst fordi Muq demonstrerede en ærlighed omkring sig selv som drivkraft i sine sange.
Muqs debutalbum ”Flying away” er netop udkommet, så her kan man lyttefølge hans udvikling gennem sangene, en udvikling, han også selv præsenterede denne aften i Visemøllen. Allerede da han var syv år gammel var han vild med skolens blæseorkester i sit hjemland. Selv om lyden mellem hornene var voldsom, elskede han at sidde i orkestrets midte. Mange spurgte, hvad den mærkelige lille dreng lavede blandt de noget ældre blæsere, men han sugede simpelthen rytmen og tonerne til sig og grundlagde interessen for musik.
I Uganda er der 45 stammer og lige så mange sprog. Muqs modersmål var Luganda, så han måtte lære sig engelsk, da han voksede op. Og engelsk blev da også hans sprog, da han begyndte at synge, hvad han gerne gjorde meget og alle mulige steder rundt omkring i Kampala.
”Jeg sang for gadebørnene”, fortalte han, for de var altid interesserede, og de sad helt stille og lyttede. De havde ikke så meget andet at lave, tilføjede han beskedent.
I sine ferier boede Muq hos en fætter i Kampala, hvor han gjorde rent og udførte andet arbejde for at tjene lidt penge. Her opdagede han for første gang noget forunderligt, nemlig en CD! Den indeholdt den kendte sang ”We Are the World” fra 1985, og den blev Muqs første introduktion til vestlig musik.
Han brugte lang tid på at indøve de fine harmonier fra pladen, som ansporede ham til at skrive sange og til at lære engelsk. Efterhånden blev han så dygtig, at en ven, der var i besiddelse af en mobiltelefon, optog en lille film med ham og lagde den på YouTube.
Filmen blev set af et norsk krydstogtsrederi med base i USA, og de tilbød ham en kontrakt, hvis han ville spille på deres skib. Muq troede, at nogen gjorde grin med ham, og derfor besvarede han ikke henvendelsen i første omgang.
Rederiet gentog imidlertid deres henvendelse, og Muq bad dem nu sende en optagelse, der viste skibet, som han skulle spille på, for nu at være helt sikker på, at de ikke var svindlere.
”Jeg troede, at de havde fotoshoppet den film, de sendte. Så smukt så det hele ud”, fortalte han. Hans familie advarede ham dog mod at tage jobbet. ”De er bare ude på at stjæle din lever og dine nyrer til deres hospitaler”, advarede de.
Men Muq blev enig med sig selv om, at dette tilbud trods alt var så stor en chance, at han var villig til at afgive sin lever. På den måde blev han professionel sanger og sangskriver og er i dag bosiddende i Austin, Texas, men bruger mere tid på at rejse rundt med sin guitar end på at være hjemme i Austin.
Det mest originale ved Muqs sange er uden tvivl teksterne, der bærer vidnesbyrd om, at han har meget på hjerte: Kulturforskelle, en barndom i stor fattigdom og en stor ambition om at gøre verden bedre.
Melodimæssigt er Muqs produktion måske knapt så original. Der er tale om habil pop, men enkelte numre skiller sig positivt ud, f.eks. ”Flying Away From Home”. Publikum i Visemøllen var tydeligvis begejstret over Muqs sympatiske udstråling og evne til at fortælle bevægende og ofte morsomme, historier.
