Gunni Torp er ikke født i går. Som optakt til en mere etableret karriere udfoldede hun sig som gade- og værtshusmusiker. Siden 2005 har hun optrådt som solist og med forskellige bands, herunder Corto & Rasputin, Orkestar Baxtalo og Klepti Klepti med hovedvægten på balkanmusik. Hun har foruden i Skandinavien turneret i Rumænien, Tyrkiet, Nordmakedonien, Frankrig og Tyskland.

Hun pladedebuterede i 2010 med Gunni Torp & Nitterne på ”Pæne piger boller i Karry” og har siden udsendt soloudspillene ”Det smitter” (2012), “Intakt” (2015) og ep’en “12 Toner & en håndfuld Ord” (2018) – udover at have medvirket på flere andre albums. Hun er teateruddannet og har som sådan optrådt på både små og store scener. Unægtelig en fyldig og solid baggrund.

Nu foreligger ”For hver kerne vi kender”, som dokumenterer Gunni Torps særlige og stærkt personlige musikalske univers med overordnet fokus på lyrikken. Termen lyrik er bevidst valgt. Vi taler ikke ”bare” om sangtekster. Ordene er trykt på LP’ens inderlomme og fremstår derved som en medfølgende lyriksamling til selvstændig fordybende og berigende læsning.

Sangene udtrykker bekymring og en kritisk tilgang med primært naturen som omdrejningspunkt, men ikke som en højtråbende og knytnævetruende demonstration. Kærligheden, sårbarheden og beslutsomheden tager hinanden i hånden og opnår på den måde at sende en appel, der virker væsentligt stærkere end hundrede knyttede hænder og pågående paroler. Nok fremstår sangene som udsprunget af 1970’ernes samfundskritiske tradition, hvilket underbygges af coverets let naivistiske linolsnit af Jacob Bue Johnsen, men lægger unægteligt alen til datidens kvalitetsniveau.

Gunni Torps spinkle sangstemme i forening med hendes lidet aggressive og skrøbelige udførelser fremstår som det nærmest perfekte medie til formidling af sangenes særlige følsomhed. Enheden fuldendes af det minimalistiske akkompagnement. Solistens harmonika er i centrum, sekunderet akustisk af Boi Holm (banjo/ lap steel/bas) og Matthias Arbo Klein (trommer/percussion). Lyrikkens indhold og atmosfære underbygges lavmælt og loyalt af både instrumenteringen og Gunni Torps melodimateriale, en personlig blanding af dansk tradition og elementer af Balkan, caribisk og andet lettere udefinerbart. Det kunne lyde som en slags verdensmusik, men fremstår egentlig ikke i udførelsen som sådan, bare som Gunni Torp.

Det er godt og befriende med et samfundskritisk udspil i vor tid – og ikke mindst på Gunni Torps kvalitetsniveau. Man må bare ynke de modernister, som ikke har gemt deres pladespiller eller nyanskaffet sig en sådan. Vinylmediet kan noget med hensyn til lydkvalitet, som cd’en og i særlig grad streamingtjenesterne ikke formår.

www.gunnitorp.dk

www.facebook.com/gunnitorpmusic https://open.spotify.com/artist/3Eyk2t5IsXP4WtuzgAe9c8

https://www.youtube.com/results?search_query=gunni+torp