Efter kulde og regnbyger havde udfordret ungdommen på Dyrskuepladsen på Roskilde Festival var turen kommet til ’alderdommen’ og Den Røde Plads i Kbh. N. Vi fik fint vejr, og det var heldigt, da arrangementet i år var udendørs. I samarbejde med Roots & Jazz stod Tønder Festival igen i år ’A very friendly takeover’ som PR-fremstød for årets snarlige folkfestival i Tønder.
På sin store 2024 Makværk-turné for at promovere sit nye album skulle sønderjyske Rikke Thomsen nu indtage hovedstaden, og det gjorde hun i flot stil. Det blev nærmest med et Bruce Springsteen-tema. Hun fortalte, hvordan hun var vokset op med hans musik i ørerne, og vi fik hendes sang Hunge Hjerte/Hungry Heart, vi så Springsteen og E Street Band-attituder og hørte de obligatoriske saxsoli. Ovenikøbet skulle The Boss optræde i Odense samme aften.
Rikke Thomsen havde taget sit band med til hovedstaden. Jeg foretrækker den mere personlige og folky Thomsen, når hun optræder solo. Med band bliver nogle af nuancerne i sangene og det ’synjyske’ delvist udvisket. Til gengæld fik vi et velarrangeret show med hendes mest populære sange og ”Æ knajte” er absolut kompetente: Andreas Bek (tangenter), Peter Parmo (bas), Jacob Kraft (guitar), Lasse Bruun (trommer), Mads Kirkegaard (sax) og Christian Thrane (lydtekniker).
Luke Winslow-King plejer at optræde med band. Det har været tilfældet på tidligere Tønder Festivaler, men her nøjedes han med sin akustiske guitar. Han er en garvet musiker, som har optrådt siden teenageårene og er så scenevant, at hans optræden ikke bare er professionel, men altid virker veloplagt.
Han delte nogle ungdomshistorier som rejsende rundt i Europa, der de senere år også er blevet hans hjem, efter at han flyttede fra New Orleans og nu bor i Spanien. Han koncentrerede sig dog mest om at skabe en god stemning med sine sange og guitarspil. Grundlaget er deltablues, men med mange nyere ideer og stilarter. Meget elegant og smittende udført og doseret og perfekt placeret på programmet ind imellem den elektriske musik.
rootszone.dk traf den charmerende sanger med den topgode stemme, da han solgte sine CD’er fra TF’s bod efter koncerten og modtog dagens største og venligste smil. Og hvorfor bor du i Spanien, spurgte jeg, og svaret var selvfølgelig ”a woman”. Vi blev enige om, at ”it’s always a woman”. Desværre kommer LW-K ikke på Tønder Festival i år, men vistnok næste år.
Så blev det tid til, at Elephant Sessions kunne overtage underholdningen. Det skotske ensemble har tidligere besøgt både Tønder Festival og Baltoppen i Ballerup og begge gange med voldsomme rytmeudladninger. De er absolut dygtige musikere og mestrer deres skotske arv, men deres egentlige force er, at de spiller næsten enerverende rytmer fyldt med elektroniske hjælpemidler. Det er effektiv dansemusik, og stemningen steg og blev en helt anden end den afslappede atmosfære fra før.
Godt nok sivede en del af det ældre publikum, mens de yngre var begejstrede og bevægelige og kunne næsten ikke slippe bandet. Og ’elefanterne’ forlod da også kun nødigt scenen nogle numre senere.
Elephant Sessions skal nu på en længere USA-turné, før de igen kan opleves på den efterhånden ret snarlige jubilæums-Tønder Festival 2024, nemlig om seks uger (her i skrivende stund). TF-takeover blev velsignet med aftensol over den gode plads midt på Nørrebro, og de meget forskellige navne viste fint den spændvidde, som TF altid har.