Fredag: Prisuddelinger og nordisk samarbejde.
Torsdag aften kunne man på MoPF f.eks. vælge at danse på Dansetoppen, hvor bl.a. Ungebandet spillede op. Eller man kunne gå en tur ned ad hovedstrøget og nyde tonerne fra buskspil med svenske Åke med det herligt strittende hvide hår og skæg, de danske Østjyder, et par finner eller nogle af de andre, der havde fundet sammen i fælles vellyd. Jeg og mine venner genkendte nogle af stykkerne som Galop-Kontra, Østrup-valsen, diverse svenske klassikere og dertil en masse sønderhoninger og andre Fanø-danse.
Gunnar Källström
Fredag var det godt at stifte bekendtskab med svenske Gunnar Källström fra Jönköping. Han er forfatter og folkemusiker, og hans seneste CD handler om at gå ind i væggen for at opleve, hvad der sker på den anden side. Källström har ikke spillet meget i Danmark – endnu, men hans humor, vittige tekster og dramatiske monologer kunne fortjene et dansk publikum.
Fællessang med Gunni Torp og Dan Fägerquist
En af hans sange fortalte historien om et ophold under primitive forhold i Dalarna, hvor han fik lært at kalde på geder med de særlige gedekald, som også norske sæterjenter kender. Da han vendte tilbage til civilisationen afprøvede han gedekaldets virkning på pizzabude, hvilket desværre ikke helt gav det ønskede resultat.
Fredag eftermiddag gav danske Gunni Torp og svenske Dan Fägerquist en fælles koncert med smukke, poetiske ballader fremført med Torps kraftfulde og rytmiske harmonika og Fägerquists enkle guitarspil, hvor ofte kun en enkelt streng og enkelte toner ledsagede teksten. Duoen indledte med Torps ”Krøl mine vandløb tilbage” med ønsket om naturens genopretning, før det er for sent. (øverste foto)
Fägerquist gav eksempler på sine forsvenskninger af den russiske poet Vladimir Vysotskis (1938- 1980) tekster, ligesom han også sang en selvbiografisk vise om den alkoholiserede sømand, der ofte passede ham, da han var lille. Så længe sømanden passede børn, drak han ikke og kunne fortælle spændende historier, som satte stærke spor.
Dagens største bifald tror jeg, at den svensk-danske vokalkvartet ”Høst” fik. De fire kvinder fremførte deres nyskabende firstemmige vokalharmonier af nordiske folkesange på en tilsyneladende legende let måde, men det var helt klart, at der lå mange timers forberedelse bag. Kvartetten var startet under coronatiden, hvor der var tid til ro og fordybelse.
MC Hansen
Høst
Det første nummer var den svenske salme fra 1695, ”Den Blomstertid nu kommer”, og vi fik desuden både ”Uti vår hage” og ”En vänlig grönskas rika dräkt”. Hertil kom flere danske sange, bl.a. Frank Jægers og Tony Vejslevs ”Vi, der valgte regnen”. Kvartetten henter inspiration i naturens lyde og fuglenes sang og skaber dermed et unikt lydbillede, som jeg ikke tidligere har oplevet i folkemusikken. Smukt, gennemarbejdet og unikt – og ind i mellem lidt skærende i ørerne.
Det var ikke slut med priserne denne fredag. For tredje år i træk uddelte Visens Venner ”Viseprisen”, der i år tilfaldt den lokale sanger og guitarist M.C. Hansen. Han flankeredes af sin makker gennem 20 år, Jacob Chano (mellotron og harmonium) og Hal Parfitt-Murray (mandolin og violin). Hansen er ikke uvant med at få musikalske priser, og aftenens pris begrundedes med hans alsidighed og sans for aktualitet. Det sidste blev understreget med indledningsnummeret, ”Når russerne kommer”, en syrlig og morsom kommentar til de krigs- og kriseforberedelser, der får os til at indkøbe masser af jod, dåseskinke og radioer med håndsving. M.C. Hansens vel nok kendteste nummer om de syv ege ved Nysø fik vi også.
