Franske – eller mere præcist – bretonske Plantec er trioen bestående af Yannick Plantec Odran Plantec og Gabriel N’Dombi, der var hovednavn på festivalen i den store sal i Baltoppen 3. maj.
Selv om Plantec er kendt for at sætte gang i dansefester verden over, var jeg lidt skeptisk da det viste sig, at deres musiktekniske evner var elementære. Plantec-brødrene spillede simple melodistykker på akustisk guitar og bombarde, og bag en pult leverede N’Dombi diverse elektroniske effekter.
Med så tyk fransk-engelsk accent, at jeg kun opfattede det overgearede: Let’s make some noise! hengav jeg mig først til det ekstraordinært flotte visuelle show, som blev vist på bagskærmen. På festivalens andendag var tre solister inddraget i et forsøg på at lave et verdensmusik-mix.
Bilal Irshed
Først gav dansk/palæstinensiske Bilal Irshed prøver på sin virtuositet på tyrkisk oud. Han er medlem af bl.a. The Middle East Peace Ensemble. Dernæst kom første indslag med sang. Sang? Ja, ikke tekster, men lyde. Med en blanding af den samiske joik-stil, shamanistiske trancestimulerende, rallende, brummende og råbende lyde med over- og undertoner bidrog norske Torgeir Vassvik til underholdningen.
Herefter gav finske Päivi Hirvonen (øverste foto) prøver på sin musik, som også kan høres i duoen Lempi/lempi og Okra Playground. Også hendes musik har dybe rødder. Nemlig i den gamle finsk-ugriske kultur. Nu fik vi aftenens første (uforståelige) sangtekster sunget med en smuk og kraftfuld stemme og akkompagneret af hendes særlige talharpes dronetoner. Et udtryk, som minder om Eivør og Nico (Christa Päffgen). Endelig optrådte samtlige musikere i nogle afsluttende fællesnumre.
Dette var den nøgterne betragtning af aftenens program, men som det så ofte er sket før, så blev jeg og aftenens gæster allerede tidligt ubønhørligt revet med af stemningen. Det er ofte den mest simple instrumentalmusik, som er mest dansant. Meget enkle melodier og tunge takter kan nogle gange noget. Skiftende i intensitet, men med næsten samme tempo ramte musikken ikke hovedet, men kroppen. En intens techno-polka-fest. Og eksperimentet med at blande ny breton-keltisk musik sammen med urgammel nordisk musik lykkedes. Det er lige præcis der, hvor rootsmusikken er allerstærkest.
