Michael Falch har i en del år jævnligt optrådt solo, nok som oftest med venner og kolleger med sig på scenen. Men uanset har han i stadig højere grad fremstået som en sanger/sangskriver med ambitioner om at udtrykke sig kompetent og personligt med sine sangtekster.
På dette seneste og netop udsendte album kredser hans lyrik om en eksistentiel tematik. Han ser i øjnene, at smerten er en uafvendelig del af kærligheden, ja, af livet generelt, men at blikket samtidig må rettes mod håbet. Der er altid nogen eller noget at vende sig imod.
Denne dobbelthed fremstår som et overordnet fokus. Lyrikken er enkel i sit udtryk og dermed uden videre tilgængelig. Det er ikke blot en kvalitet ved, men også et nødvendigt krav til en sangtekst, hvor indholdet skal formidles umiddelbart.
De fleste vil vide, at livet har givet Michael Falch sår og blå mærker, og sangene på ”Drømmene” kan næppe andet end ses i det perspektiv. Den modne kunstners refleksioner på baggrund af sit levede livs ofte dyrekøbte erfaringer. Modenheden er tillige hørbar i fremførelserne af sangene. Det ville nærme sig lettere skamros at kalde Michael Falch en stor sanger, men han formår her nuanceret og med afdæmpet nærvær at formidle sine tanker og følelser. Den unge livslystne Malurt-sanger er transformeret til en aldrende og erfaren livsbetragter.
Det musikalske akkompagnement er, udover de traditionelle guitarer, bas og trommer, overordnet set præget af elektroniske tangenter, spillet af Mikkel Reumert Damgaard (Love Shop og fast i MF’s backingband), men derudover cello spillet af norske Live Johansson, som tilfører lydbilledet et absolut interessant element.
Problemet i denne skriverkarls ører er, at sangenes og fremførelsernes afdæmpede nærvær delvist overskygges af et ofte for monumentalt akkompagnement og specielt af produktionens voldsomt store rum. Anmelderen associerer uden den store fornøjelse til 1980’ernes produktionskoncept. Det skal siges, at kritikken ikke rammer alle sangene lige hårdt, men overordnet betragtet lander albummet mellem to stole. For at udtrykke det kortere: Michael Falchs modne og inderlige nærvær fremhæves ikke tilstrækkeligt af indpakningen, og det er synd for de gode sange.