Der er levende grøde i belgisk folkemusik. Naragonia, Loogaro, Spilar, Airboxes og Trio Dhoore for blot at nævne en håndfuld af de mange dygtige og originale bud. Et fælles træk er lyden af en overvejende instrumental musikform, der fabulerer frit over grundtoner og indimellem nærmer sig klassisk musik.
Guitaristen Florian De Schepper (f. 1991), blandt venner kaldet Flo, er mester for et nyt belgisk udspil i denne genre. ”Flo Islas” er navnet på de 10 skæringer, alle komponeret af ham selv. For et par år siden havde jeg den fornøjelse at anmelde albummet ”Nautilus”. Bag det stod De Schepper og harmonikaspilleren Pablo Golder i duoen med det uhyggelige navn Loogaroo, der ifølge sagnet er en blodsugende vampyr.
Syv albums har de Schepper tidligere indspillet sammen med andre, men det nye, ”Flo Islas”, er hans første soloalbum. De Schepper kombinerer her, som han har for vane, folkemusik med klassisk, jazz og forskellige andre verdslige stilarter. Han er, ifølge belgiske anmeldere, kendt som en kunstner, der kan lide at række ud efter det eksotiske, og det skinner tydeligt igennem på ”Flo Islas”.
Hvem er han så? De Schepper startede med at spille klassisk guitar i en alder af ni år på akademiet i Nieuwpoort. I 2016 tog han en Master i klassisk guitar og pædagogik i sin hjemby Gent. Han er født og opvokset i en musikalsk familie, så farens countryguitarer lokkede også, og Flo spillede tillige sammen med sin bror, Ambroos, der er saxofonist.
Florian De Schepper er i øvrigt også musikalsk aktiv i grupperne Tenorin, Duo De Schepper-Sanczuk, Broes, Les Bandits de Belleville, Zigo og Stompin’ Caravan. Slå den! Guitaren er overalt en uundværlig følgesvend for ham, og han har optrådt over hele verden, Kina inklusive, og har vundet en lang række priser for sin musik.
”Islas”, der er spansk for ”øer”, er et perfekt eksempel på de Scheppers kærlighed til det eksotiske. For at komme sig lidt over den tunge dyne af Corona rejste han i 2022 til det solrige, sydlige Europa og til Caribien. På ryggen havde han blot en rygsæk og sin akustiske guitar. Hensigten var at udforske 10 øer og skabe melodier, inspireret af hver af øerne. Øernes unikke verden skulle med andre ord oversættes til musik.
Han, som i nogle af sine grupper nærmest spiller rockguitar, er på ”Flo Islas” gået efter enkelhed. Guitarerne på albummet, af solide mærker som Martin og Avalon, betjenes rytmisk i forskellige spillestile med fingerspil, og i baggrunden fornemmer man nogle baggrundslyde såsom havets skvulpende vand eller en kats mjaven.
Personligt kan jeg beds lide de afdæmpede numre på albummet. Mine favoritter er indledningsnummeret ”Hydra” og det ottende nummer, ”Procida”. Hydra er en græsk ø, hvor folk som Leonard Cohen har boet, og hvor biler ikke er tilladt, så transporten foregår ved hjælp af æsler. Den afslappede atmosfære fanges perfekt i den smukke melodi.
Procida, der var den italienske kulturhovedstad i 2022, er en lille ø ikke langt fra Napoli. Man hører de smukke solnedgange i dette stille nummer. Hvis man selv har stået på Tenerife og kigget ud over den skønne Masca-dal, vil man kunne genkalde inspirationen bag det nummer, der bærer øens navn, albummets nummer to.
På Guadeloupe, den franske ø i Caribien, drog De Schepper hver dag til en ny strand med sin guitar i hånden og kiggede efter et godt sted til en videooptagelse. Man kan selv forsøge at google på hans mange Youtube-film for at se beviserne. Blandt de øvrige øer, han har besøgt, er Gran Canaria, Kreta, Cypern og Sicilien.
Det er et afvekslende ø-hop med drømmende toner, som ligger dejligt langt fra reklamefilmenes og turistbureauernes præsentation af øernes herligheder.
